Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Y, Het ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rebenes,
901
rig, Kr. Ober dem Wienerwalde, 51/2 M.
V. f. Sankt Pølten, ved Donau. 3,200 I.
Yebenes, Los, St. i Spanien, Ny Ca-stilien, Pr. og
5 M. S. S. Ø. s. Toledo.
340 I. (1852).
Yecla, St. i Spanien, Mnrcia, Pr. og
9 M. N. t. V. s. Murcia. 9,567 I. (1852).
Oliemøller, Garverier.
§eddø se Joddo. ell, en af Shetlandsøerne N. f. Skot-
land, 31/2 M. lang og halvt saa bred. 2,696 I. (1851).
Kvægavl, Fiskeri.
Yellow Springs, Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Ohio, Cty. Greene,
10 M. S. V. f. Columbus. Mineralkilde.
Yellowstone, h. Bfl. til Missouri, ud-springer i
Territoriet Nebraska fra Sablette
Søen, under 43° 40’ n. Br., 92° 20’ v. L.,
og falder i Missouri uuder 48° 5’ u. Br.
og 86° 20’ v^ L. Dens hele Løb ligger i Nebraska.
Længde c. 200 M.
Yenne, Flk. i Frankrig, Dpt. Savoie, 3
M. N. V. s. Chambéry. 1,600 I.
Yeowil, St. i England, Somerset Sh.,
7 M. S. S. V. s. Bath. 5,985 I. (1851).
Storartet Handskefabrikation. Yepes, Flk. i Spanien,
Ny Castilien,
^r. og 5 M. Ø. s. Toledo. 2,701 I. (1852).
Yerville, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre Seine, Arr. og
11/2 M. Ø. N. Ø. s.Yvetot. 1,700 I.
Yeso ell. Jesso, se japanske Arki-
pelag.
Yeste, St. i Spanien, Murcia, Pr. og
10 M. S. S. V. s. Albacete, ved Fl. Se-gura. 5,827
I. (1852).
Yezd, St. i Persien, Hvst. i et Distrikt
i den store Saltørken, 50 M. Ø. t. S. s.
Isfahan. 30,000 I. Betydelig Karavan-handel. .^
Omegnen storartede Ruiner. Yezidchast, St. i Persien,
Pr. Farsistan,
30 M. N. t. V. f. Schiras.
Yonkers, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
New York, Cty. Westchester,
ved Fl. Hudson , 25 M. S. f. Albany, 31/2 M. fra New
York. 4,000 I. (1853). Smuk Omegn.
Yonne, Dpt. i Frankrig, sammensat as
Dele af Champagne, Bourgogne og Orléa-
nais, omgivet af Dptt. Seine .^ Marne,
Aube, C^te d’Or, Ni^vre og Loiret. 135,^ [_]M. med
370,305 I. (1861) mod 368,901 I. (1856) og 381,133
I. (1851). Dpt.
er et Bjerglaud med Hovedheldning mod N. N. V. Dets
Hovedfl. Yonne kommer fra Dpt. Ni^vre, gjennemløber
det med N. N. V. Hovedretning og falder fra v. S. i
Seine i Dpt. Seine ^ Marne. Den modtager fra begge
Sider talrige Smaafloder, der danne smukke Dale. De
betydeligste af disse Bfll. ere Cure, Serain, Arman^on
og Van-nes, alle fra h. S. Af det hele Areal
1,352,000 Tdr. Ld. angives at være 830,000 Ager,
59,000 Eng, 68,000 Vinland, 282,000 Skov og 28,000
øde Land. Hovedsædar-
terne ere Hvede, Havre og Rug; Hamp dyrkes temmelig
udbredt. Vinavlen er meget betydelig. Antallet af
Husdyr angives til
28,000 Heste, 16,000 Æsler og Muldyr, 127,000
Stk. Hornkvæ^, 350,000 Faar, 3,000 Geder og 35,000
Svin. De vigtigste
Mineralprodukter ere Jern og Møllesteen,
forskjellige Leerarter og Kridt. Ubetydelig
Industri. Samfærdselsmidler : 70 M. Hoved-vej, 110
M. Departementsvej, 2,500 M.
Bivej og 34 M. Flod- og Kanalvej. Y. deles
i 5 Arr.. Auxerre (Hvst.), Avallon, Joigny,
Sens og Tonnerre, der omfatte 37 Kantoner med
482 Kommuner. Det hører i gejstlig Henseende til
Erkestiftet Sens ..^ Tonnerre og i militær Henseende
til det
1ste Armeekorps’s 1ste Division (Hoved-
kvarteer Paris).
York, 1) Sh. i England, omgtvet af
Nordsøen mod Ø. og N. Ø. , Shirerne Lincoln,
Nottingham, Derby og Chester mod S., Lancaster og
Westmoreland mod V. og Durham mod N. Det bestaaer af
følgende Dele:
Areal ^ ^.
.^1
Befolkning.
.^
.^
North Riding . . ....
99.^
244 804
215214
204,701
West Ridiug. .......
125^
1 507 511
1 325 495
1 163 580
^ East Riding . . .....
56 ^
240 359
220 983
194 936
Staden York .......
0^
40377
36303
28 842
^ 281,5
Kysten mod Nordsøen er i dens nordlige Deel høj og
srembyder paa mange Steder stejle Klipper. Fra Tees
Bugten paa Grænd^ sen af Durham Sh. løber den mod
Ø. S. Ø. og senere S. Ø. med talrige Indskæringer,
der danne Smaabugter, as hvilke de be-
2,033,051 ^ 1,797,995 ^ 1,592,059
tydeligste ere Robin Hood, Scarborough og Filey
Bugterne. S. f. det fremspringende Forbjerg
Flamborough Head løber Kysten
i en stor Bue mod V., S. V., S. og S.
S. Ø. og danner den store Bridlington Bugt, der har
en lille sikker Havn. Fra denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
