Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægadiske Øer - Ægina, se Egina - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
909
Egypten.
og frembringe i stor Mængde Vin og Syd-
frugter.
Ægina, se E gi n a.
Ægypten, et Land i det N. Ø. Afrika, mellem 23° 23’
og 31° 37’ n. Br., om-
givet af Middelhavet mod N., Asien og det Røde Hav mod
Ø., Nubien mod S. og den Libyske Ørken mod V. Arealet
ndgjør omtrent 8,000 [_] M. og Besolkningen an-
gives i 1859 til 5,125,000. Den beboede
og frugtbare Deel af Ægypten indskrænker sig næsten
udelukkende til den smalle Ni.dal og den Række Oaser,
som følger Vestgrænd-sen af Landet og som under 30°
n. Br. bøjer mod V. N. V. Landet Ø. s. Nildalen
indtages as de Arabiske Bjerge, et vildt og
overordenlig øde Højland , der tiltager i
Højde mod S., hvor det henimod Nubiens Grændser har
Pnntler, der overstige 2,000 F.
De enkelte Bjerggrnpper adskilles ved dybe,
fordetmeste med Sand opfyldte snevre Dale og Kløfter;
kun i Landets sydlige Deel sin-des enkelte Dale
med Vandsamlinger og en sparsom as Buske bestaaende
Vegetation, men ingen egenlige Oaser. Øst for dette
Bjergland langs det Røde Hav hæver sig en højere
Bjergkjæde med Punkter, der naa op mod 5,000 F. Kysten
mod det Røde Hav er fordetmeste høj, klippefuld og
over-ordenlig øde. ^aa enkelte Steder udmunde dybe
Tverdale, der mod V. strække sig hen-imod Nildalen
og i Oldtiden benyttedes som Handelsveje. Talrige
Koraløer og un-^ersviske Koralskær findes langs
Kysten. De Libyske Bjerge V. f. Nildalen adskille
denne fra de foran omtalte Oaser, og danne et ^de,
vandløst Ørkenplateau, der er en Fort-sættelse af
Nubiens Ørken. Under 30° rt. Br. bøjer dette mod
V. og fortsættes Henimod Grændsen af Tripolis mellem
Oa-serne og Middelhavet. Dette Plateau salder stejlt
ned saavel mod Nildalen som mod Oaserne og aabner
gjennem flere Tverdale Samkvem mellem begge. Nildalen
har ved
^lsfuan en Bredde af 6 til 8000 Alen, men
indsnevres længer mod N. paa flere Ste-
^er, saaledes ved Dschebel Selseleh til
1,500 Alen. Nedenfor Thebens Ruiner trække Bjergene
sig længer tilbage fra Flo-^eu og Dalen udvider sig
efterhaanden saa-ledes, at den paa nogle Steder naaer
en Maximumsbredde af 4 Mil, hvoraf den vestlige Side
i Almindelighed indtager den største Deel. Nedenfor
Kairo begynder Ni-lens 400 [_] M. store Delta,
der bestaaer af en stor Mængde aldeles flade og
yderst frugtbare Øer, der kun ere hævede faa Fod
^ver Havet. Mod Nord har Deltaet en af Middelhavet
begrændset bueformet Basis af
36 M. Længde og dets Bredde fra Kap Burlos til Kairo
udgjør 23 M. - Ægypten
er en Gave af Nilen, thi uden dennes be-frugtende
Dynd vilde der ikke have været
uogen Forskjel paa Dalen mellem de ara-
biske og libyske Bjerge og selve den libyske
Ørken. Dyndmasfen bestaaer af et fint,
svagt kalkblandet Leer, næsten i lige Masse
sammenblandet med organiske Bestanddele og af en
overordenlig Frugtbarhed. For-uden Nilen (se d. A.),
hvis Kilder nu an-tages at være i den store Sø Nyanza,
fin-des l Ægypten intet rindende Vand og kun meget faa
Kildevæld. Derimod er Landet overalt gjennemskaaret af
Kanaler, hvis Ho-vedformaal er at fordele Nilvandet
og re-gulere de aarlige Oversvømmelser. Af stør-ste
Betydning er den as Mehemed Ali gra-vede Mahmudieh
Kanal, der ender ved
Alex.andria og har gjort Ægyptens Skibs-
sart uafhængig af de stærkt tilsandende
Nil-mundinger. Af Søer findes i Deltaet en stor
Mængde, der ere Laguner, og kun ved smalle Sandrevler
adskilte fra Middelhavet. De største af disse ere
Mensaleh, Burlos og Mariut. Af Søer inde i Landet er
den
eneste betydelige Birket el Karun, Oldtidens
^^ri^ i den libyske Ørken og i Oaserne findes
Natronføer. Klimaet er naturligvis
ikke lidet forskjelligt i Landets svdlige og dets
nordlige Deel. De sydligste Egne, der
høre til Jordklodens varmeste Strækninger, have
en evig tør og hed Sommer, og He-den stiger under
Indflydelse af Ørkenvinden Khamsin undertiden til en
utrolig Højde, ved Assuan endog indtil 56° R., ved
The-ben dog sjelden over 40° Dette Maximum aftager mod
N. og naaer i Kairo sjelden over 32°, i Deltaet endog
sjelden over 24°. Kairos Middeltemperatur er c. 18’^
R. og
Deltaets endog kun 121/2°, hvilket hidrører
fra Søviudens Indflydelse. Ægypten uden-for
de regnløse Egne har to Aarstider, en kølig
og en varm, der omtrent svare til vore Vinter-
og Sommerhvlvaar. As Mineral-produkter findes i
Æ. fortrinlig Granit, Kalksteen, Porfyr, Marmor,
Alabast, for-skjellige Ædelstene, noget Jern og
Kobber,
Alun, Salpeter og Salt. Ægypten, der i
Oldtiden var Roms og Italiens Kornkam-mer, yder
endnu Arabien, Syrien og Lille-asien denne Tjeneste
og afgiver deruden i Al^xandria rige Kornladuinger
til Occiden-tens Skibe. Naar Nilen, efter den aarlige
Oversvømmelse , i Slutningen af Oktober træder tilbage
i sit Leje, befaaes den blød-gjorte og befrugtede
Jord med Hvede, Bøn-
ner, Durrha, Byg, Lindser og Løg. Majs
dyrkes paa de Steder, der ikke naaes as selve
Oversvømmelsen, men dog kunne gjø-res tilgængelige
for Vanding. ^ Deltaets Sumpstrækninger dyrkes
megen Ris. Her findes ogsaa en stor Mængde
Frugttræer. Daddelpalmeu spiller en overordeulig stor
Rolle i Ægypten og dyrkes i stor Udstræk-ning saavel
i Nildalen som i Oaserne. Efter denne er Sykomoren
det meest udbredte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
