- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
Galicia

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   
3

Galicia, den nordvestligste af Spaniens ældre Provindser, beliggende mellem 41° 50' og 43° 47' n. Br. og mellem 8° 24' og 10° 50' ø. L. og omgiven af Atlanterhavet mod V. og N., de ældre Provindser Asturias og Leon mod Ø. og de portugisiske Provindser Traz os Montes og Minho mod S., indbesatter nu følgende Provindser:
  Overfl.
[_] M.
Befolkning.
Maj 1857.
pr. 1 [_] M.
 
Coruña 1441/2 573,114 3,966
Lugo 145  446,801 3,081
Orense 109  406,994 3,734
Pontevedra 70  464,969 6,642
 
  4681/2 1,891,878 4,038

Arealet er her angivet efter Gotha Kalenderen for 1859, men udentvivl for lavt. De ældre Angivelser sætte Provindsens Fladeindhold til 748 [_]M., medens de nyeste Kaart ved Maaling give 505 [_]M., nemlig Coruña 150, Lugo 158, Orense 121 og Pontevedra 76. Provindsen er i næsten hele dens Udstrækning opfyldt med Bjerge, der ere en Fortfættelse af de Cantabriske Bjerge. Fra Grændsen mellem Asturien og Leon træder Sierra de Peñamarella ind i Provindsen, vender sig mod N. til Mondonedo, hvor den atter bøjer mod S., indesluttende Minhos Floddal mod V. indtil Kysten af Atlanterhavet. Disse Bjerge have en Mængde forskjellige lokale Navne. Mange af deres Toppe ere sneedækkede en stor Deel af Aaret. En anden Udløber fra de Cantabriske Bjerge danner for en Deel Landets Sydgrændse og indeslutter Fl. Sil, der er en Bfl. fra v. S. til Minho. Foruden de allerede nævnte Floder har Pr. en stor Mængde mindre: Lerez, Ulla, Tambro, Lezaro og Allones falde i Atlanterhavet og Sor, Oro, Masma og Eo, Grændsefl. mod Asturien, falde i den Biskayiske Bugt. Navia tilhører kun for en Deel Galicien og løber gjennem Asturien til den Biskayiske Bugt. Kysterne ere indskaarne i en stor Mængde større og mindre Bugter og de fleste Floder danne ved deres Udløb de saakaldte Rias. Af de mange Forbjerge ere de meest bekjendte Estala og Ortegal mod N. og Finisterre mod V. Klimaet er i Provindsens Indre koldere og mere regnfuldt end ellers i Spanien. Bjergene ere skovrige og Dalene have gode Græsgange. Der holdes en stor Mængde Hornkvæg, Æsler og Muldyr. Ogsaa Svin holdes i betydeligt Antal og Skinker ere en vigtig Udførselsartikel. Ved Kysterne og i Floderne drives
4
meget Fiskeri. Jordbunden er i det Hele taget stenet, men omhyggelig dyrket; der avles Hvede, Byg, Majs, Hør, en stor Mængde Frugt og Vin. Kastanierne afgive et vigtigt Fødemiddel for den fattigere Deel af Befolkningen. Linnedvæveri er den vigtigste industrielle Beskæftigelse. Galiciens Beboere, Galejos, have mere tilfælles med Portugiserne end med de øvrige Spaniere. De skildres som kraftige, haardføre og paalidelige. Et stort Antal udvandrer aarlig til andre Egne af Spanien og til Portugal; men de vende i Almindelighed atter med en lille sammensparet Kapital tilbage til deres Hjemstavn. G., der i Spaniens ældre Inddeling havde Titel af Kongerige, danner nu i militær Henseende et Generalkapitanat; det har en fælles Overret i Coruña og hører i gejstlig Henseende til Erkestiftet Santiago.


The above contents can be inspected in scanned images: 3, 4

Project Runeberg, Sun Sep 21 16:46:35 2003 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/galicia.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free