4 |
Galizien, et af den Østerrigske Kejserstats Kronlande, fører Titel af Kongerige. Det er beliggende mellem 47° 40' og 50° 40' n. Br. og mellem 36° 50' og 40° 10' ø. L. og indtager et Areal af 1,422 1/2 [_]M. med 5,056,647 I. (1854) foruden Militær, eller 3,555 pr. 1 [_]M. Det er mod N. og Ø. omgivet af Polen og Rusland, mod S. Ø. af Bukowina, mod S. af Ungarn og mod V. af Mähren og Preussisk Schlesien. Landets sydlige Deel er bjergsfuld og optages af Bieskiderne mod V. indtil Dunajec Dalen og Karpatherne. (Se Karpatherne). Det sænker sig mod N. henimod Weichsel og Dniester. Landet N. f. Dniester hører til den østeuropæiske Slette; det har ved Flodens Bredder en absolut Højde af 350 til 500 F., men hæver sig efterhaanden til et bølgeformet Plateau af indtil 1,000 F. Højde. De vigtigste Floder ere: Weichsel, der i Størstedelen af sit herhen hørende 34 M. lange Løb danner Grændsen mod Preussisk Schlesien og Polen. Den optager i G.: Sola, Skawa, Raba, Dunajec, Wisloka og San. Denne sidste er sejlbar i dens nedre Løb og benyttes til Korntransport. Bug udspringer Ø. f. Lemberg, flyder mod N. som Grændsefl. mellem Polen og Rusland og falder nedenfor Warschau i Weichsel. Landets anden Hovedfl. er Dniester, hvis Løb her er 62 M. Den optager en Mængde Smaafl., af hvilke de vigtigste ere fra h. S. Stry, Swica, Lomnica og Bistrica, og fra v. S. Zlota Lipa, Stripa, Sered og Podhorze, Grændsefl. mod Rusland. Pruth udspringer i Landets S. Ø. Deel paa Karpatherne og løber herfra ind i Bukowina. Større Søer forekomme ikke, men derimod mange fiskerige Damme og Smaasøer og flere mærkelige højtliggende (indtil 5 à 6,000 F.) Bjergsøer. De fleste af Floderne danne i deres Løb Sumpstrækninger. Her findes 35 forskjellige mineralske Kilder, af hvilke flere ere temmelig stærkt besøgte Sundhedsbrønde. Paa Grund af den høje Bjergmasse, der begrændser Landet mod S., er Klimaet i det Hele strengere end i de tilgrændsende Provindser. Vinteren er som oftest lang og streng, Foraaret kommer seent og er ustadigt. Sommeren er kort og ikke meget varm, men Efteraaret i Almindelighed den behageligste Tid. I Lemberg er Aarets Middeltemperatur +5°,6 R., Sommerens +13°,7, Vinterens -3°,2; den største iagttagne Kulde -25°,8 og Varme +28°,3; aarlig Regnmængde 28 Tommer, Regndage 144, Sneedage 44. G. er af Naturen rigt udrustet som Kornland, men Agerdyrkningen staaer paa et temmeligt lavt Trin. Det rene Trevangsbrug er endnu næsten overalt fremherskende. Den aarlige Kornproduktion angives til 1,120,000 Tdr. Hvede, 1,760,000 Tdr. Rug, 4,580,000 Tdr. Byg og 6,300,000 Tdr. Havre. Desuden dyrkes Tobak (100,000 Ctr.), Hør (266,000 Ctr.), Hamp (485,000 Ctr.), Raps, Kommen, Annis, Rhabarber, Urter og Frugt. Skovene indtage et Areal af henved 300 [_]M. og bestaae fornemlig af Eeg, Naaletræer, Bøg, Birk, Ahorn og El; dog have de paa mange Steder lidt ved uforsvarlig Hugst, og enkelte Egne lide endog Mangel paa Brændsel. Kvægavlen er ved Siden af Agerbruget Befolkningens Hovederhverv og befordres ved udstrakte gode Enge. Hestene ere smaa men
5 |
-- Befolkningen er ovenfor angivet efter det østerrigske statistiske Bureau's Beregning; den udgjorde ved Tællingen 1851, uden Militær, 4,555,477 og er altsaa udentvivl ovenfor anslaaet for højt. Af denne Befolkning vare 2,208,477 Mandfolk og 2,347,000 Frueutimmer. Efter Troesbekjendelsen bestod den af 2,067,292 romersk katholske, 2,129,764 græsk katholske, 79 ikke unerede Græker, 23,346 Lutheranere, 1,239 Reformeerte, 306 af andre christne Sekter og 333,451 Jøder. Antallet af Fødsler udgjorde: levende 183,268 ægte, og 16,594 uægte Fødte; dødfødte 2,156 i og 422 udenfor Ægteskab. Antallet af Dødsfald var 156,005, deraf ved ulykkelig Hændelse 1,261, Drab 153. Galiziens ældste Beboere høre til den slaviske Stamme og bestaae af (1854): Polakker (2,069,000), hele Adelen og navnlig Befolkningen i den vestlige Deel, og Ruthener (2,510,000) i den østlige Deel; hine ere romersk katholske og disse græsk katholske (unerede). Indvandrede ere: Tydskere (104,000) næsten overalt; de ere for Størstedelen Protestanter og leve navnlig af Jordbrug; Armeniere (3,000) leve i Stæderne og drive især Handel; Jøder (370,000), næsten en Trettendeel af Befolkningen, ere indvandrede paa Korstogenes Tid, leve i Stæderne af Handel og Haandværk og paa Landet som Forpagtere og Kroværter. En egen jødisk Sekt er Karaiterne, der synes at være af tatarisk Herkomst; de leve meest af Agerdyrkning og udmærke sig fordeelagtig for de øvrige Jøder ved større Sands for Reenlighed.
-- Kronlandet deles i 2 Forvaltningsdistrikter, Lemberg med et Statholderi og Krakau med en Landsregering. Lemberg deles i Kredsene Lemberg, Zolkiew, Przemysl, Sanok, Zloczow, Brzezan, Stryi, Sambor, Tarnopol, Czortkow, Colomea og Stanislau; Krakau deles i Kredsene Krakau, Wadowice, Neu Sandec, Jaslo, Rzeszow, Tarnow og Bochnia.
-- Galizien var tidligere en
polsk Provinds under Navnet Lille Polen og opstod
ved en Sammensmeltning af det egenlige Røderusland,
Pokutien, Podolien, Htgd. Auschwitz og Zator, der
ved Polens Deling 1773 kom til Østerrig,
og i den nyeste Tid Republiken Krakau
(1846). Auschwitz og Zator (36 3/4 [_] M.) hører til
det Tydske Forbund.