- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1836-1837 /
6

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maatte læse Turgelsius), andre paa Thorgils, der ligger
endnu nærmere. Identiteten af den nysnævnte Olaf den
Hvide har man ligeledes allerede erkjendt[1], saa at kun
Henførelsen af Turgesius til de nordiske Kilder endnu er
uvis. Suhm antager ham for at være den Thorkel
Adelfar, der er noksom hekjendt af Sagnet om hans Rejse til
Utgardeloke og lignende Æventyr, men just det
Fabelagtige i den danske Efterretning maa afskrække fra at
benytte den som en historisk Kilde, og den indeholder i det
mindste intet, hvorpaa man, skjöndt der tales om
Thorkils Rejser, kunde grunde, at han just besögte Irland.
Derimod findes der en mærkelig Overensstemmelse imellem
den norske Efterretning om den ovenfor nævnte Thorgils,
Harald Haarfagers Sön, og de irske om Turgesius. Efter
de irske Kilder var Turgesius, efter de nordiske Thorgils
den förste Nordmand, som stiftede et Rige i Dublin; efter
de nordiske blev Thorgils svegen af Irerne, og döde der
(svikinn af Irum ok fèll þar)[2], hvilket synes at være en
kort Beretning om den Begivenhed, som de irske fortælle
om Turgesius, at nemlig Melachlin, Konge af Meath,
lovede at sende ham femten unge Piger, men i dets Sted
sendte ham ligesaa mange som Kvinder forklædte
Ynglinge, af hvilke han blev overfalden og dræbt. Men imod
Identiteten af begge disse Mænd strider Tidsregningen;
nogle sætte Turgesii Ankomst til Aaret 818, andre til 836
eller 838, og hans Död til 845 eller 846[3]; men dette er
endnu tidligere end Harald Haarfagers Födselsaar, som
efter de Kilder, der sætte det længst tilbage, ikke
indfalder för 848. Det maa da overlades dem, som formaae
at trænge ind i de vanskelige, men vigtige kronologiske
Undersögelser for denne Tid, saavel hvad Nordens som
Irlands Historie angaaer, at anstille Granskninger over,
om ikke selve den angivne Afvigelse i de anförte Aar


[1] Suhms Danm. Hist. 2 D. S. 189.
[2] Haraldss. hárf. Kap. 35.
[3] Suhm anf. St. samt Chronol. Auschariana i Langebek Script, rer. Dan.
T. 1. ad a. 815. 835. 845. Schönings Norges Hist. 1 D. S. 515.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18361837/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free