Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tieren Harald Giile eller Gille-Krist (irsk Giolla-Christ eller
Kristian) endog Norges Throne; han udgav sig for en Son
af Magnus Barfod. rejste til Norge, og beviste sit Fædrene
ved Jernbyrd, under hvilken han som en god Irlænder
paakaldte den hellige Kolumba, som overhovedet alle de
ret interessante Træk, der om ham fortælles, hans
Let-fodethed, hans Udtale, o. desl. tydelig robe hans irske
Herkomst; efter sin Broders, Sigurd Jorsalafarers, Dod
bemægtigede han sig Riget, og lod Sigurds Son Magnus
blindel.
De Landstrækninger og Steder, som i Folge Nysanforte
bleve de Norske bekjendte paa Irland, og hvis Navne
Kilderne have opbevaret, ere da folgende:
Landskaberne: Kunnåktir eller Kunnoktir,
Con-naught, Ulaztir, Ulster; og Dyklinnarskiri eller —
skibi, Landstrækningen omkring Dublin.
Stæderne: Dyfliiv, Dublin, hvortil Sejlads ogsaa
oftere omtales, og allerede paa Harald Haarfagers Tid2;
Hlimrek, Limerik; Vebrafjorbr, Waterford, der
nævnes i Digtet Krakumal3.
Fremdeles nævnes:
Kuninjattaborg eller Kaxntaraborg, hvilket
sidste i Njala er optaget i Texten; Sammenhængen synes
at fordre, at der ved dette Navn ikke menes en Borg
eller By, men en Landstrækning. Schoning afsætter det
paa sit Kort (i Hkr. T. 3) i Munster i Nærheden af Corke,
formodentlig fordi Kong Brien var Konge i Munster; men
Navnet Kantaraborg er da rimeligviis urigtigt og
fremkommet formedelst Ligheden med det bekjendte
Canter-bury i England; det rette irske Navn maatte uden Tvivl
være Carbury4. Imidlertid maa bemærkes, at Kong Brien
erobrede Dublin og en stor Deel af Leinster, at
Nord-mændene just her havde deres Riger, og at de rimeligviis
1) Sst. Kap. 47 fgg. — 2) f. Ex. i Egilss. Kap. 32, S. 157. — 3) Str. 16.
Det i Str. 19 nævnte Lindiseijri, hvor ogsaa Irer omtales, henforer man
(il IVorthumberland. — 4) Ma-Geoghegan, T. 1, S. 215 og tilhorcnde Kort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
