Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I nogle Lande stiftede de ordentlige Stater eller anlagde faste
Colonier, andre lærte kun at kjende dem som Vikinger eller
Kjöbmænd; nogle Lande gjæstede de uafbrudt gjennem
Aarhundreder, andre besögte de sjeldnere og kun tilfældigen.
Det vestligste Land i Europa var tillige Grændsen for de
gamle Skandinavers Fremskridt mod Vesten i denne
Verdensdeel, ligesom Constantinopel var det mod Östen. „Spanieland
og Myklegaard de ligge saa langt af Led” (d. e. af Veien,
Isl. afleiðis) hedder det derfor i et gammelt Digt[1]. Denne
Fjernhed lader strax formode, at den pyrenæiske Halvoe
ikke horer blandt de Lande, der jævnligst ere bievne be
sogte af de gamle Skandinaver. Baade som Vikinger og
som Kjo bmænd gave de brittiske, franske og tydske
Kyster dem saa meget at bestille, at de kun sjeldent fristedes
til at stige saa langt mod Vesten. Men da desuagtet
Halvoen. fra det 1>de Aarhundrede af, stundom findes at have
været Maal for Vikingfarter. Korstog og Pilegrimsreiser her
fra Norden; da Kjendskab til Gibraltarstrædet, og,
gjennem dette, Adgang til nye Kyster og en anden
Verdens-deel, var en Folge afHalvoens Omseiiing; torde de i
for-skjellige Kilder adspredte Træk om Nordboernes
Bekjendt-skab med Halvoen i Hedenold og Middelalderen vel
fortjene at opfattes i en sammenhængende Fremstilling, om
end Virkningerne af disse Forhold, med Hensyn til vore
Lande, næsten ere aldeles ukjendelige, og intet
Mindesmærke mere vidner om vore Fædres Nærværelse i hine Egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
