Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprogligheden mellem den vestgothiske og den gamle
skandinaviske Tunge viser hen til disse Sprogstammers upaatvivlelige
Slægtskab [1], ligesom Overeensstemmelse mellem Lovene
deels kan udledes af en fælleds Herkomst, deels af den
Lighed, der nödvendig maae yttre sig mellem forskjellige
Folk der staae paa samme Culturtrin [2].
Da man for ovrigt ikke kan nægte Mueligheden af,
at enkelte skandinaviske Sværme efter deres gamle
Vandrelyst kunne have fundet Leilighed til at blande sig i
de vandrende Folks Vrimmel, — synes dog eet af disse,
Herulerne, til en Tid virkelig at have boet her i Norden?
— saa kunde Skandinaver ogsaa tænkes at være bievne
optagne blandt Vestgotherne i Spanien, ja endog selv herfra
at have vedligeholdt et Slags Forbindelse med deres tjerne
Fædreneland. Overhoved er det tydeligt af flere
Vidnesbyrd hos de Middelalders Skribenter, der vedkomme dette
Tidsrum, at der imellem de forskjellige Folk, som optraadte
i Folkevandringen, var en mere fleersidig Berörelse og
Omgang, underholdt ved Handel, Gesandtskaber og politiske
Forhold, end den lange Frastand og övrige
Omstændigheder i og for sig selv kunde berettige os til at antage.
Man erindre sig blot den skandiske Konge Rodulf, der
(efter Jornandes) tog sin Tilflugt til Theodorik den Store;
Herulerne, der i 6te Aarhundrede sögte tilbage til det
nordiske Land, hvorfra de vare komne; de frankiske og
angelsaxiske Gesandter ved Hoffe; i Constantinopel i 6te
Aarhundrede, og flere lignende Facta, for at forstaae,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>