- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1836-1837 /
22

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorfra den anförte Forfatter, ei at tale om den senere Paul
Warnefrid, kunde erholde de Sagn om vore nordiske
Lande, hvilke de, skjöndt for en Deel misforstaaede og
forvanskede, have opbevaret for Eftertiden [1]. Dog, om
en lignende Forbindelse mellem skandinaviske og spanske
Giother kunne vi kun yttre Formodninger, der ikke stötte
sig paa directe historiske Vidnesbyrd. Det er först fra
den senere Vikingperiode af, gjennem Korstogene og
Valfarterne, at vi kunne efterspore en deels krigersk, deels
fredelig Samfærsel mellem Folkene ved Nordsöen og de
baltiske Strande og Beboerne af den pyrenæiske Halvöe.

3.

Et Folk som beboer Öer og vidtstrakte Kyster,
bliver ved Naturens Vink tidlig fortroeligt med Havet; og i
en raa Tidsalder var Söefart, Söeröveri og Handel som
oftest uadskillelig forenet. Det er derfor sandsynligt at
Östersöen tidlig har været Skueplads for de omkringboende
Folks Virksomhed af denne Art; — man erindre sig
Vidnesbyrdet hos Tacitus (Germ. c. 4) om Svionernes
Söeduelighed; — men fremmede Kyster synes Nordboernes Skibe
dog ikke for Alvor at have hjemsögt, for Exemplet og
Haab om Bytte lokkede dem til at deeltage i de Söetoge,
der tildeels kunde ansees som Fortsættelse af
Folkevandringerne, og i hvilke det nordlige Europas söefarende
Folk optraadte, det ene efter det andet. Nogle Frankers
eventyrlige Tog fra det sorte Hav gjennem Middelhavet
til deres Hjem, i Slutningen af 3die Aarhundrede —
dersom ikke den hele Beretning grunder sig paa et blot Sagn,
hvori er lidet eller intet historisk Sandt [2] — og


[1] Saaledes , for at holde os til det her omhandlede Folk, modtog den
mægtige vestgothiske Konge Eurich († 484), der havde erobret en stor Deel
af Gallien, i Bordeaux Gesandter fra Saxer, Franker, Heruler, Burgunder,
Östgother, Romere (Östromere?) og Perser; Sidon. Apollin. V1II. Ep. 9
Denne Eurich tog Heruler, Varner og Thyringer i Beskyttelse mod
Frankerne og underholdt Forbindelse med Svever, Vandaler og Östgother.
Mere om alle disse Forhold s. Aschbach Gesch. der Westgothen S. l56-57.
[2] Som Schlosser antager i sin Uebersicht d. Geseh. d. alten Welt, III.
I Abth S. 102. jfr. III. 3. S. 29. At den hele Fortælling grunder tig paa en
fuldkommen Misforstaaelse, har Wersebe sögt at godtgjöre i
Völkerbündnisse Teutschlands, S. 123.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18361837/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free