Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de frankiske Konger, nemlig ved Penge frakjobt sig dem
og overtalt dem til at vende sig mod hans Fjender,
Saracenerne.
Efter disse gjennem flere Aar gjentagne heftige
Angreb paa forskjellige Punkter af Halvoen, synes denne i
en rum Tid at have nydt Fred; i det mindste have de
spanske Kroniker kun anmærket, at i A. 850 lode
normanniske Skilie sig see ved Balobriga i Asturien, hvor
Biskoppen af Mondonedo, den hellige Gundisalvus, ved
sine Bonner udvirkede at de forgik1. Dog ansaae man
sig ikke for fuldkommen sikker, thi A. 848, da
Normannerne plyndrede vidt og bredt i Frankrige, blev
Catalonien sat i Forsvarsstand2. Men omtrent et Decennium
efter denne Tid, med ns Ordonno I. regjerede i Asturien
og Leon og Muhamed I. i Cordova, landede Normannerne
med 100 Skibe paa Galliciens Kyster. Provindsens
Statholder Don Pedro gik dem imode med en Hær, nedlagde
en stor Deel af dem, stak endeel af deres Skibe i Brand,
og tvang dem til igjen at gaae ombord3. Det var paa
denne Tid at talrige normanniske Sværme, især anforte af
den vilde Hasting og hans Fosterson Bjorn Jernside,
hær-jede Frankerig, indtoge Paris, hjemsogte Italien, og
udbredte ødelæggelser langs med Middelhavets Kyster.
Ef-terat de havde naaet til Middelhavet, deelte deres Magt
sig i flere Retninger. En Flaade gik opad Rhonen,
plyndrede Landet paa begge Sider, forskandsede sig paa Oen
Camergues, hvorfra de gjorde jævnlige Tog, og blandt
andet skal have plyndret Klostere og Stæder i Rousilion og
Staden Ampurias i Catalonien. En anden Flaade paa 60
Skibe vendte sig mod Spanien og plyndrede Stæderne
Algeziras, Alhadra i det portugisiske Estremadura og
M esquitella i Beira, men indskibede sig, da det saraceniske
Rytteri ankom. Disse landede siden i Mauritanien, hvor
1) Ser. Rer. Ran. 1. |>. 535. cfr. Luitpraudi Fraginenta cl’ter hans (
hro-nienn, ud g. af Tamain de \ argas. Madrit 1035. 4. p. 17. — 2) Ferrcras
Historie von Spanien 11. S. fioH. — Ferrcras S. tiHfi. Snhni II. S. i!14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
