- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1836-1837 /
40

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lian saaledes, at dette Udyr hverken gjorde ham eller hans
Mænd Skade; hun sank ned der hvor hun var kommen
op, og gjorde fra den Tid af ikke nogen Ulykke mere.

Derefter droge de videre, efter deres Bestemmelse,
og lagde til Land et Sted ikke langt derfra. Kong Olaf
lod der opbryde en Offerhoi, saaledes kaldet, fordi
Hedningerne, naar de holdt store Offringer for Frugtbarhed
og Fred, tillige paa denne Hoi ofrede visse bestemte Dyr,
og lagde meget Gods i Hoien, for de gik bort. Det var
et haardt Veir, saa at Jorden paa Hoien var blæst bort,
og Solvet laae bart; paa den Maade kunde de let finde
det Kongen fik der overmaade meget Gods, hvormed do
droge ned til Skiltene. Kongen red bagerst og saae sig
jævnligen om, for at opdage noget Nyt. Hans Folk kom
ham snart af Sigte, og han dreiede ind i et aabent Sted
af Skoven. Medens han her overlagde, om han skulde
vende tilbage eller ikke, borte han en stor Bragen rundt
omkring sig i Skoven, hvorpaa der kom en Vildbasse
frem med en Skare, der fyldte hele Pladsen. Denne
gryntede og hylede frygtelig med opspærret Gab; den var
saa stor, at Kongen syntes aldrig at have seet dens Lige;
thi dens Borster naaede næsten op til Grenene paa de
hoieste Træer i Skoven. Kongen sprang op, og stod i
Sadelen med begge Fodderne, hvorved han bragde dem i
Sikkerhed. Svinet lagde Trynen og Tænderne op paa
Sadeldækket. Derpaa drog Kongen sit Sværd og huggede
Trynen af den, saa at den faldt ned paa Sadelen.
Vildbassen skreg hoit, og lob bort uden at oppebie det andet
Hug; dog sagde Olaf, at. dens Skrig var, tilligemed
Havfruens, det rædsomste han nogensinde lunde hort, og at
han havde givet de storstc Manddomspriiver ved at fore
A aaben mod disse Udyr. Sværdet, som tilforn hed
Bæs-ingr, kaldte Kongen fra nu af Hneitir, thi han fandt, at
det overgik alle andre Sværd i Haardbed I. Nu havde
Kongen Trynen og Tænderne af Svinet til Seierstegn;

1) rit hneitri d. o. al liufrgc !>>K.iar; altsaa el Ordspil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18361837/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free