Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
erobrede ban tilbage 1109, il’olge det Ovenanførte altsaa,
kort efterat de Norske havde været der. Alkassir kan
enten have været Algeziras i Andalusien eller Alcassir i
Kongeriget Fez
Kongen fortsatte nu Toget og styrede til Njorvesund
(Gibraltarstrædet); men der modte ham i Sundet en stor
Soeroverflaade, med hvilken han strax gav sig i Strid,
hvilket var den femte Gang han kjæmpede mod
Hedningerne, siden han var dragen fra Norge. Ogsaa her tik
han Overhaand. Siden seilede han sonder ved Serklands
Side2, og kom til Oen Formentera. Der havde en stor
Mængde hedenske Blaaemænd taget deres Boepæl i en Hule,
og opfort en stor Steenmuur uden for Hulen; der var ogsaa
hoit op til Muren, at de, der vilde stige op, bleve
fordrevne med Steen og Skud. Disse lovede vidt og bredt
i Landet, og forte alt Byttet til deres Hule. Kongen
landede paa denne Oe, og begav sig til Hulen, som var i
et Bjerg; der var hoit op til Steenmuren, over hvilken
Bjerget ragede ud. Hedningerne forsvarede Muren, og
frygtede ikke for de Norske, som de ovenfra kunde
angribe med Steen og Skud; disse vovede, under saadanne
Omstændigheder, heller ikke at stige op. Hedningerne bragde
Silke og andre kostbare Varer ud paa Muren, viste det
frem for de Norske, skreg og haanede disse for deres
Frygtagtighed. Kong Sigurd lod derpaa to Baade, som
kaldtes Barker, trække op paa Bjerget, over Indgangen
til Hulen, og lod stærke Træsser slaae om Indholterne og
hegge Stavnene. Da saa mange vare gaaede heri, som
kunde faae Plads, lod man Baadene hidse ned foran Hu-
1) Det Fiirste antages af Ihre 1. c. og paa Chartet til Hmskr. HI. For
det Sidste anfiirer Thorlacius i Fort. til Hmskr. III. p. XXI. e. betydelige
Grunde, især det Sted p. 205, hvor Sigurd roser sig af at have kriget i
Serklaud, hvortil man ellers ikke finder Spor; men da der siges p. 230 at
lian drog sonder med Serklaud til Formentera, er det ci urimeligt at her
ved Serkland forstaaes det sydlige Spanien, dengang beboet af Saracener;
jfr. Suhm V. S. 107. — 2) Oster paa langs det sydlige Serklaud, austr hit
med Serklantli (Fornmanna Sogur VII. p. 81), maaskee det sidlige af
.Aluselmænd beboede Spanien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
