Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
droge forst til Orkenoerne, hvor Ragnvald Jarl og Biskop
Vilhelm gave sig i Selskab med dem. Samtlige droge de
nu til Suderoerne, derfra til Valland (Frankerig), og
der-paa den samme Vei, som Kong Sigurd Jorsalafar havde
taget til Strædet; de plyndrede paa mange Steder i det
arabiske Spanien1. Men udforligst beskrives dette Tog
dog i Orkneyinga-Saga 2. Her fortælles at de seilede fra
Frankerig3 vester til Gallieien tre Nætter for Juul, og
agtede at tove der Julen over; de begjerede at Indbyggerne
vilde skaffe dem Fodevare tilkjobs, men Landet var
ufrugtbart, og det fandtes vanskeligt at fode saa stor en Hær.
Der i Landet sad en fremmed Hovding i en Borg, som
gjorde Indbyggerne megen Overlast, og herjede paa dem,
naar de ei vilde tilstaae ham hvad han begjerede; han
hed Gudifreyr4, var gammel og forstandig, havde reist
meget og forstod mange Sprog. Indbyggerne foreslog
Ragnvald Jarl, at de vilde skaffe ham Levnetsmidler
tilkjobs indtil Faste, imod at han indtog Borgen og beholdt
selv alt det Bytte han der kunde faae. Jarlen indgik
dette, og efter Julen raadforte han sig med sine Folk,
hvorledes han kunde opfylde sin Forpligtelse og indtage
Borgen. Erling Skakke raadte til at fore en Mængde Ved
omkring Borgen og tænde Ild deri. Da Gudifreyr
mærkede Nordmændenes Hensigt, begav han sig forklædt som
en Tigger til deres Leir, talte Vælsk med dem, som de
bedst forstode5, og mærkede snart at der var Uenighed
imellem dem, og at Jarlen og Endrid Unge havde hver
sit Partie. Han kom til at tale i Eenrum med den Sidste,
1) Heimskr. III. p. 353. — 2) P. 278 sq- — 3) Ogsaa fra dette Land
forekomme Navne paa nogle Stæder, som nu ikke kunne gjenkjendes, s. Suhm
VI. 142-43. Torfæi Orcades p. 123. Her kan bemærkes, at der i Stedet for
austr fyrir praxnes i Udgaven p. 280, uden Tvivl rigtigere bor læses vestr;
jfr. p. 284-294. Uvisheden af at prdsnes skulde være Cap Ortegal i
Galli-cien, s. Jon Loptsens Eucomiast, S. 83. — 4) Dette, i det ringeste efter
Analogien, nordiske Navn (maaskee GodfredV) viser, hvorledes Nordboerne ofte
omdannede fremmede, saavel Personers som Stæders, Navne efter deres
eget Sprog. — 5) Hvad der tkal forstaaes ved vælsk Tunge s. Gumil. Orms.
S. p. 227.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
