Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KonnnonnivEs hkkj. driv pyren.eiske halvor. 47
og tilbod ham alle sine Skatte, dersom han, naar Borgen
blev indtaget, vilde skjenke ham Fred. Nogle Dage efter
lod Ragnvald Yedden stikke i Brand og Borgen angribe;
den blev erobret, men hverken Hovdingen eller de Skatle
man havde ventet, fandtes der. Derefter opholdt Jarlen
sig kun kort i Gallicien og styrede nu vester til Spanien;
de herjede vidt og bredt i det arabiske Spanien, og tik
meget Bytte. De gik op i en Thorp, hvis Indbyggere
sandede sig og gjorde megen Modstand, men tilsidst maatte
de flygte og mange faldt. Derpaa seilede de Norske vester
forbi Spanien og fik en stærk Storm, saa at de i tre Dage
laae for Anker og nær havde forliist; siden hidsede de
Seil og seilede med god Bor ud gjennem Strædet, og
derfra videre til deres Bestemmelse1.
De to navnkundigste Korstog, som tillige berorte
Spanien, ere altsaa skete fra Norge. Fra Danmark kjendes
i dette Tidsrum ikkun "to. Pave Gregor den Ottendes
Opfordring til alle christne Fyrster, om Hjelp mod
Sala-din i Aaret 1187 kom ogsaa til Danmark. I Folge denne
toge en Mængde Danske Korset. Af disse gik nogle 1189
til Frisland, derfra til Engelland, og seilede i Forening
med en frisisk og engelsk Flaade, i alt 60 Skibe og 10.000
Mand, til Gallicien, hvor de gik i Land, for at bolde deres
Andagt ved St. Jacobs Grav i Compostella, men paa Grund
af det Rygte, at de med Magt vilde borttage St. Jacobs
i
Hoved, reiste Indbyggerne sig imod dem, saa at nogle af
Korsfarerne endog bleve dræbte. Sidon kom de mod 37
1) En samtidig Skribent, Alberik Munk, (Lcibnitii Accessiones hist. p.
317} beretter at en Konge af Norge var med paa det Korstog, i
hvilket engelske og tydske Korsfarere, i Forening med Portugiserne i
Octo-l>er 1147 skal have indtaget Lissabon (Aschbach Almoraviden und
Almoha-den I. S- 277. 426; Suhm VI. S. 12; Vedel Simonsens nordiske Valfarter og
Korstog S. 100). Ved denne Konge maatte da forstaaes enten Eystein,
Harald Gilles Son, om hvem de nordiske Kilder dog intet Sligt fortælle, eller
Erling Skakke. Wilken (Gesch. d. Kreuzzijge III. S. 264) benægter derimod
aldeles, at nogen norsk Konge kan have deeltaget i dette Angreb paa
Lissabon. At den danske Kong Erik (Lam) skulde have anfort denne Hær,
som uogle Nyere have villet antage, stemmer hverken med Historien eller
med Chronologien; jfr. Suhm VI. S. 11-12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
