Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heromte Guldhorn, ifolge vor forevigede I*. E. Midlers
Hypothes, skulde have været af celtiberisk Oprindelse, er
det neppe lykkedes den lærde og skarpsindige Forfatter
tilstrækkeligen at godtgjtfre; uden Tvivl hlive disse hoist
mærkelige Levninger at henfore til langt nærmere Folk og
Eame*.
O
Efter det Ovenanforte kan det neppe historisk
omtviv-les, at de nordiske Vikinger i det ringeste fra det Ode
Aarhundrede af, om ikke tidligere, have passeret Strædet
ved Gihraltar2. For Folk, som allerede i det 5te
Aarhundrede kunde sætte over fra Jyllands Vestkyst til
Britannien og faa Aarhundreder senere fra Norge til Island
os til Færoerne, kan det heller ikke tænkes uoverkomme-
O ’
ligt, ved fortsat Kystfart og fortsatte Plyndringer paa
Kysterne, tilsidst at have naaet lige til Middelhavet3. Da
1) Thunmanns Formodning (Untersuchungen iiber die alte Gesch.
eiui-ger nord. Volker S. 232. 281; det svenske Tidsskrift: Samlaren, S. 475)
tildeels paa Grund af Skrifteharactererne paa disse Guldhorn, at
Runeskriften skulde være af celtiberisk Oprindelse, falder paa den Maade ogsaa hen.
— 2) At det mediterraneum fretum, gjennem hvilket en Regner Lodbrok
omtrent 841 seilede ad Hellesponticum (Saxo, p. 175), ifolge Petersens
Formodning (gi. nord. Geographie I. S. 45) blot skulde betegne Smidet og
Ostersoen, kan jeg dog ikke antage. Saxo lader ham umiddelbart fra
Irland gaae til Strædet og Albert af Stade tilfiiier: Hispaniam prætervectus
nun quievit, donec ad mare mediterraneum longo cireuitu pervenisset.
Men det Hele haver da kun været et Hærjetog paa Middelhavets nærmeste
Kyster, og Angrebet paa Constautinopel bliver en Tilsætning af Sagnet.
Derimod kunne de nordiske Krigsskibe, der i Slutningen af 8de eller
Begyndelsen af 9de Aarhundrede saaes ved Kysterne af det narbonnensiskc
Gallien, vel ligesaa snart have været saxiske som normanniske; Capeliguc
sur les invasions des Normands dans les Gaules p. 242; Petersen 1. c.
S. 44. — 3) Pyratæ Vanorum longo maris circuitu inter Hispanias
vide-licet et Africam navigantes, Rhodanum ingrediuntur; Ann. Bertiniani
ved A. 859; Ser. Rer. Dan. I. p. 551. Lignende Udsagn forekomme paa
flere Steder hos Middelalderens Skribenter. Det er derfor ikke let at
begribe, hvorledes Capeflgue i anf. Værk p. 137. 243. kan antage, al de
Pirater, som i flde og 10de Aarhundrede foruroligede Middelhavets Kyster, ikke
vare Normanner, men Saracener fra Oerne i Middelhavet og de arabiske
Colonier paa Kysterne af Provence og Italien. Kunde end de christue
Annalister ved at omtale Pagani forvexle nordiske Hedninger og vestlige
Mu-selmæud, da kunde de arabiske Krønikeskrivere dog ikke vel kalde derea
egne Troesforvandte Madgious (s. ovenfor S. 27). Ogsaa Hastings Tog til
Luna vil han frakjende historisk Troværdighed, fordi det hidrcirer Ira tu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
