Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munkgaard i Borl>jerg S. (p. 701), Klostergaard i Stabye
S. (p. 834), Klostergaard i Nye S. (p. 841), Munkehave i
Rom S. (p. 824), Munklund i Ikast S. (p. 755),
Munks-gaard i Gjording S. (p. 758), Munklinde i Bording S. (p. 812),
Munksgaard i Vandborg S. (p. 819), Klostergaard i Hygom
S. (p. 820), Klostergaard i Humlum S. (p. 829) og
Munkholm i Kollerup S. (p. 992).
Jeg gjentager altsaa, at vi billigen maae falde i
Forundring over disse Angivelsers Mængde; men denne
Forundring maa endnu mere stige, naar man har havt
Lejlighed til at bereise Landet selv og hore de blandt Almuen
opbevarede Traditioner, hvor man neppe vil gjennemreise
et eneste Herred i Landet uden i Folkemunde at finde et
eller andet Sted omtalt som fordums Kloster; ligesom man
ved at gjennemblade de forskjeliige i Anledning af
Udskiftningen foretagne Taxationsforretninger neppe vil finde et
eneste Sogn, hvor jo et eller flere Agerskifters Navn bærer
Vidne om Munke, Nonner, Klostre, Capelier o. s. v. En
saa overordentlig Rigdom af Klostersagn, hvad Landet og
Landsbysognene er angaaende, kan naturligviis umuelig
være at forstaae om egentlige Klostre, da de, som sagt, i
Annaler og Documenter aldeles ikke omtales som saadanne;
ligesaa lidet som den — i Folge den Kundskab og
Erfaring om vore Folkesagn jeg har havt Ledighed til at
indsande — kan være aldeles uden historisk Grund; og det
er altsaa vel Umagen værdt at undersoge sammes
historiske Grund eller Ugrund noget niiiere.
Allerede i min Afhandling om Elved Kloster1 har
jeg sogt at godtgjore, hvorledes disse Klostersagn, — naar
Stedet, de angik, bevisligen laae paa et Strog, hvor
Lande-vcien i gamle Dage havde fort forbi, — sandsynligviis
kunde forklares derved, at de vare Klosterherberger,
Hellig-Gjesthuse, Pillegrimshospitaler o. s. v., fordi disse med
Capeiler, Gudstjeneste og Aflad forsynede Huse tildeels
virkelig vare Klostre i det Smaa og tildeels kaldtes saaledes,
1) ftordisk Tidsskrift for Oldkyndighud, li. 3, S. 230 lig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
