Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM O H M L1S K M ,\ I RIITHWKLI.
>17
Reformationen, da en almindelig Forfolgelse udbrod i Skol
-land over alle Catholicismens billedlige Minder; derlra
frelstes det dog, formodentlig ved Indflydelse af de
mægtige Murrayer af Cockpool, Forfædre til Greverne af
Mans-field. Henved et Aarhundrede derefter, 1(542, vakte
Mindesmærket alligevel de fanatiske Presbyterianeres
Opmærksomhed, og den skotske Kirkes almindelige Forsamling
befalede da, den 27de Juli, at det skulde odelægges som
aigudisk (idolatrous•). Stutten, som da skal have staaet
inde i Kirken, blev kastet omkring og sonderbrudt i
lor-skjellige Stykker, af Stedets Ovrighed, dog, som det
synes, ikke uden hemmelig Tilboielighed til at fjkaane
den, for saa vidt det lod sig gjore.. Ellers lod man de
fleste og storste af Stykkerne blive liggende i Kirken, paa
det Sted hvor Stutten faldt, og sandsynligviis have de, i
mere end et Aarhundrede, tjent til Bænke for Menigheden
ved Gudstjenesten i Kirken. De Billeder og Indskrifter,
is:er de af Runer, som saaes derpaa, tiltrak sig dog
forskjellige Oldgranskeres Opmærksomhed. Biskop Gibson
ommeldte det i sine Tillæg til Cambdens Britannia i hans
ældre Udgave af Værket 1095 (pag. 928) som a pillar,
cu-riously engraven with sonie inscription upon it, hvilke
sidste Udtryk han saaledes forandrede i den anden
Udgave: with a Danish inscription upon it. Heraf maa
det tolge, at Gibson har anseet Mindesmærkets Runer for
a’gte danske eller skandinaviske, hvilket og de fleste
brit-tiske Oldgranskere efter ham have antaget1. Hickes
med-deelte 1702. i sin Thesaurus (Part III, Tab. IV) en
kobberstukken Afbildning af Runeskriften paa
Hovedstottens o verste Deel, og ligeledes Gordon, 1722, i hans
1) F. Ex. Chalmers 1807 (i hans Caledonia I, 466-67), som mener, at
Obelisken muelig kunde være reist af den danske Halfdan, som hærgede
og indtog Bernicien 875 og 876, samt foretog Streiftogc til Pictemes Laud
ug Stralhcljde. Efter de Ulsterske Annaler faldt Halfdan i det sidstmeldtc
Aar, ng da lia.ii var en Hedning, kan inan paa ingen Maade tilUrgge ham
Kuthwells-Monumentet med dets kristelige Indskrift. Af en lignende
Mening er og Dr. Duncan i haua herefter paaberaabte Afhandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
