Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM ORELISKRX 1 RI’TH WELL.
skrifter, Saavel paa brittiske Runestene’, som paa det
berømte tønderske Guldhorn (hvilken vi bestemt maa
henfore hertil), samt paa ældgamle Bracteater og Mynter2.
Resultatet af alle disse Undersøgelser bliver det: at vi,
angaaende Værdien af Fleerheden af de Characterer, som
forekomme i den Ruthwellske Indskrift, stemme overeens
med Repp, hvorimod vi afvige fra ham i vor Mening
angaaende disse folgende:
^ og P ansee vi ikke for det latinske P, men for
den angelsaxiske Rune hvorved V eller W almindeligst
udtrykkes. At Bogstavet P ikke findes i denne Indskrift,
er aldeles ikke forunderligt. Det forekommer ei heller i
noget gammelt nordisk Runealphabet, da Y (F) eller ft
(som V) i Indskriften træde i dets Sted.
I hele den ældre Edda begynde ikke tiere end 3 Ord
med Bogstavet P og de ere alle beviislig af fremmed
Oprindelse. Om det ældste Angelsaxiske kan maaskee den
samme Bemærkning gjelde. I hele Cædmon f. Ex.
forekomme kun to slige Ord. Det kan saaledes vel være, at
man forst sildigere, end det Ruthwellske Alphabet ret var
i Brug (omtrent Aar 650), har opfundet Runen tø for at
udtrykke det latinske P. hvis Udtale de angelsaxiske
Geistlige, længe Folkets eneste Literatorer, nodvendigviis
maatte lære; i Kymrisk forekommer det desuden meget
hyppig, derfra kunde det gaae over til de brittiske Belger,
Friser, Saxer o. fl. — Overhoved nærmer den haardeste
1) Til gamle Mindestene, betegnede med angelsaxiske Runer, fundne
i Xorge, Sverrig og Danmark, have vi ikke taget noget Hensyn i denne
rndcrsiigelse. — 21 Foruden de af ældre Værker bekjendte angelsaxiske
Mynter liave vi især benyttet John Adainsons lærerige Ueskrivelse og
Afbildninger af den store Samling af norlhumberlandskc Mynter, som
blev fundet ved Hexliam forhen Hagustald) 1833, udgivet i de
loudou-skc Oldgranskeres Arehæologia (1831) XXV, 279-310 Tabb. XXXV-LVII.
Af Fnndrt reddedes fiOOO Mynter (men 2000 menes bortkomne), af
hen-ved 300 forskjellige Præg. De ere omtrent fra Aaret 791 til 818 eller 851,
og maa, efter den lærde Forfatters Uudersogelser, være nedgravede 8(i7,
da Kagnar Lodbroks Sonner, som Auforere for en dansk Hær, hærgede
IVorthumberland. Vi formode, at denne Skat har tilhort Hagustalds
ældgamle Jiispcsædc.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
