Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de havde sammen 4 D()ttre, nemlig Ermenherg, gift med
Merevald, Konge af Vest-Angeln, Emienhurg, Ædeldritha
(EftelJjryS) og Ermcngitha, samt 2 Sonner, de ovenommeldte
Martyrer Æthclred og Æthelhert. Det angelsaxiske
Kvindenavn Oslave (vistnok svarende til det temmelig
almindelige Mandsnavn Oslaf, oldnord.: Åsleif, Asleifr) erindre vi
ikke ellers at have seet hos nogen gammel Skribent. Vist
er det dog, at det svarer til det oldnordiske Kvindenavn
Aslof, Aslof eller Asleif, og at det i vor Indskrift
forekommer som Ashlof eller Oshlof1. Navnet Asleif
forekommer som brugt af hedenske Kvinder i Norge, Island
og paa Orkenoerne. Efter den beromte Vlatoebog
(Co-dex Flateyensis) er det og blevet opbevaret i Navnet for
en Havn paa Orkcnoerne eller Hebriderne: Asleifarvik
d. e. Asleifes (Aslofs eller Oslaves) Vig. Undertiden har
man opkaldt Kvinder efter Mænd (og vice versa) med blot
Forandring af de ved Navnene brugelige Kj5nsendelser.
Saaledes bliver det ikke urimeligt, at vor Oflfa har (i
Mangel af en Son) kaldt sin Datter Ashlof eller Oslof til
Erindring om sin egen Broder Oslaf2.
Gravsteder, indrykket af Hickes i hans Vissertatio epistolaris de antiquar
literaturæ eeptentrionalis at i lit a te. Lond. 1703. Fol. p. 115: „Of Oslaftt
Eormenredes evcn" (hvor hmi kaldes Ermeitreds Dronning); og i disse
latinske: Florentii Tigorniensis chronica ex ckronici*. Lond. 1592. 4. p. 567,
samt Goscelini vita S. Huereburgez, i Doliaudi Aeta sanctorum. Antv.
1642. Fol. pro Februario T.S p. 384. Der kaldes hun Oslava, inclyta
Eorrn-redi conjux. Jfr. samme store Vært pro Januario T. 2 p. 276.
1) Netop i slige Navne forvexles A og O meget hyppig i skandinaviske
Runeskrifter; Asmundr skreves undertiden Osraundr; Asa, Osa; Asulf
Osulf; Askel, Oskil; Asbiorn , Osbiorn o. s. v. De hyppige Forvexlinger
af de samme Ilogstaver i det angelsaxiske, baade i Navne og Ord, ere
almindelig bekjendte, som Angle og Ongle, vang og vong o. s. v. Jfr.
Indskriftens Alphabet ovenfor under A og O. Saaledes skrives og paa
nort-liumberlandske Mynter det samme Navn snart Anlaf, snart Onlaf; selv i
nordiske Runeskrifter udtrykkes undertiden A ved Ao, som Aota for Asa
(Liljegren 1097>. — 2) I alle lignende Navne sees det oldnordiske As at
være i Angelsaxisk forvandlet (il Æs eller Os, nyere Dansk til Es, ligesom
i G o this k og Tydsk til Ans. Ass, As betydede i det gamle Norden Gud,
Halvgud (ligesom Ans blandt Gotherne efter Jornandes). Mandsnavnet
Asleifr og kvindeiiavnet Asleif (Aslof), Aslof, Aluf, Oluf betyde oprindelig
Gud (eller Guderne) kjær, af Adj,cetivet leifr (leif), kjær, tydsk lieb; aedep-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
