Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haand) lovet ham sine Besiddelser. Lignende Skikke
have vel fundet Sted hlandt Picterne. Vor Indskrift
indeholder endvidere, som ovenhemærket, et Skjode paa den
Gaard og Gods, hvor Stiitten var opreist. Dets Stiil har
konge eller Statholder over en fra Picterne erobret Provinds, synes at have
havt flere af dem om sig, som Hofinæml eller mindre Vasaller. De bevidne
i Indskriften, at Aslof eller Oslave havde forlovet sig med Ermenred, og
lovet ham hendes Gods eller Hovedgaard, samt at han havde modtaget
denne Gave eller Medgift og var Hallens rette Herre. Det er ellers
mærkeligt, at Navnet og Værdigheden Holder længe vedligeholdtes i
Northumberland, Mercia og Ostangelu. Slige Holdar findes i Middelalderen at være
oversatte ved Vucet; i vore Dage har Ingram gjengivet det med det
engelske governor. Adskillige Holder af de danske Northumbrere faldt i
Slaget ved Ouse o. fl. 905 og 911. I Nord-England vedblev denne Titel at
bruges indtil Normannernes Erobring. Sidst i Middelalderen brugtes Ordet i
Norge og Island, om en rig Bonde, som eiede sin Odelsgaard; doraf endnu
Hvalder i de norske Love. I England betydede Ordet holder længe efter
Erobringen omtrent det samme som nu en freeholder, holder derimod nu
en Forpagter. Den Bevidnelse og Kundgjorelse af Holder, om Aslofs og
hendes Faders Gave til Ermenred, som forekommer i vor Indskrift, seea
ellers at have blandt Angelsaxerne været en nfidvendig Formalitet. Paa et
Landsting (Sciregemote) i Aylesford i Knud den Stores Dage, gav eller
testamenterede en rig Enke, som gjorde »in Sfin arvelos, alt sit Gods til en
Frue, som var i Slægt med hende, og bad alle tilstedeværende Thegner (eller
Thaner), af hvilke de hiiicre svarede til Nord-Englands Holder, om at
bekræfte Gaven, hvilket de og gjorde. Turner Hist. of Anglosax. I. c. II, 261.
Holderne nævnes i Lovene om Veregeld; det dem tilkommende var
dobbelt saa stort som eu almindelig Thegns eller Thanes. De gamle nordiske
Love indeholde lignende Bestemmelser. I den ældre Eddas Digte, som
ud-gjiire Skandinaviens ældste Literatur, nævnes Holder eller Hfilder paa flere
Steder som fornemmere eller ældre end Herserne. Saaledes sporger
Gudinden Freya den kloge Jættindc Hyndla (\Hijndluljo9), i det hun vil hjelpe
sin Yndling Ottar til at bevise hans fyrstelige eller ædle Herkomst:
„Opregn da de gamle Hvilke (jdlinger ’?
Stammefædre; Hvilke Ylfinger?
Sig os Besked Hvilke ere Hold-baarne 9?
om Mæudenes Slægter ; Hvilke Herse-baarne * ?
Hvilke ere Skjoldunger1? Ypperste blandt Mænd
Hvilke ere Skylfiuger? Under Maanens Veie?”
Hyndla gjeunemgaaer derefter Ottars, af Freya omspurgte Stamtavle, i
hvilken hun anforer allerøverst Halfdan (eller Haldau) „den hoieste blandt
Skjoldunger”
„Hoiberomte Slag himmelhoie glimred
Vandtes af de Tappre — hans Bedrifter”.
*) Scyldinger. — *) Edelinger. — *) Nedstammende fra Holder
(Odels-baaruc, Adelsmænd).— *) Af Hersers, Friherrers eller Hærforeres Slægter’#
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
