Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indskrifter ere (forsaavidt de kunde sees) vistnok
fuldkommen rigtig læste og forklarede af Dr. Duncan. Af
sjeldne, deri forekommende Bogstaver, bemærke vi Figuren,
IH, som upaatvivlelig betyder M, ligesom i liere
hrittisk-latinske Indskrifter fra den tidligere Middelalder.
Charac-teren forekommer meget sjelden eller aldrig paa Fastlandet.
De franske Benedictinere omhandle ikke, i deres beromte
diplomatiske Værk, denne Afændring i Bogstavernes
udforlige Historie, og have ikke heller fremstilt den noiagtig
i de 13000 Former af Capital-Bogstaver som de, i en
anden Afdeling, have meddeelt deres Læsere i Kobberstik;
dog forekomme deri, ligesom ogsaa paa liere Steder af
Værket, lignende Figurer fra gamle angelsaxiske
Mynter. Hverken Mabillon, Gatterer eller Schmidt-Phiseldeck
have afbildet denne Hovedart af Figurer for Bogstavet M
i deres bekjendte systematiske Skrifter. Mereau anforer
vor Character som phænicisk (blandt dettes forskjellige
Former af Bogstavet M); visse græske og serviske have
en stor Lighed dermed. Trithemius anforte vel dette
samme Bogstav som frankisk, i det Alphabet, som han,
efter Hunibald, foregav, uden at noget Beviis ellers haves
derfor, at være blevet brugt af en vis Wastbald i et Værk
over Frankernes ældste Historie (see Hickes Grammat.
Francotheotisca S. 2-3); men denne Beretning fortjener
vel overhoved at henregnes til de ovrige apokryphiske,
hvoraf Trithems Polygraphie vrimler. Hickes benægtede
(I. e.) det her omhandlede Bogstavs frankiske Oprindelse,
men antog det for en Rune, hvilken han (blandt
latinsk-gothiske Uncialbogstaver, blandede med enkelte
angelsaxiske eller tydske Runer) havde fundet i den beromte
Lychfieldske (Lichfeldske eller Lightfieldske) Codex, som
menes at være skreven af kymriske Britter i det 7de Aar
hundrede, altsaa samtidig med vor Ruthwellske
Rune-Indskrift (jfr. Wanley Catalogus p. 289-90). Derved kan
man bemærke, at Bogstavet i den selvsamme Betydning
ogsaa findes i en anden ældgammel, formeentlig saxisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
