Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjem, (ler fordum, af Beliggenheden ved dens Munding,
kaldtes Nifiaros, og paa Latin Nidrosia.
I Egnene ved Solwayfjordens nordlige Kyster liaves
der overhoved endnu adskillige oldnordiske Ord, Skikke
og Indretninger. Vi anmærke især deriblandt: l) Almuens
Saltvirkning paa den ældste nordiske Maade (i Norge,
Is-bmd og Danmark), som den til vore Dage udfortes i visse
Egne af Jyllands Kyster *. I Ruthwells Sogn er den
drevet fra umindelige Tider. 2) forskjellige Fiskemaader, samt
Fiskeredskaber tilligemed disses Benævnelser, som a)
leister eller lister, et Redskab til at stikke Fiske med, er
det oldnordiske Ijostr, danske Lyster, norske Ljoster,
Lyster. b) ha av hig, hvorved smaa Garn trækkes af Folk
som staae i Vandet, ogsaa brugt i Island, af Gjerningsordet
haave, norsk (Nordenljelds ved Ni5-Floden o. s. v.) hove,
haave; Dr. Jamieson har viist Ordets svenske og danske
Sidestykker. hvortil maa lægges det norske Hov, Ilaav og
islandske hf’tfr, hdvr, et saadant Fiskergarn. Det andet Udtryk
hauling kommer vel af det skotske og danske hale (trække).
ej Fiskeri ved det saakaldte pocknét, ganske det
islandske pokanet2. 3) I disse Egne brugtes længe (efter Pen-
nants Beretning) Ordet handfisting (eller handfasting,
hand-fastning) for en Art af Trolovelse, hvorved Mand og Kvinde
give hinanden Hænder efter den oldnordiske Skik, og den
derfor brugte, samt endnu i Island brugelige Benævnelse
handfesting (gammel Dansk handfestning, ha and fæstning).
Saadanne Oldtidslevninger, nedstanunende fra det
skandinaviske Norden, forekomme os at pege tydelig nok til
Sohvayfjordens Bredders nu skotske Indvaaneres sande Herkomst.
Om Ruth well s egen Historie vide vi her i Danmark
kun lidet formedelst Mangel paa tilstrækkelige Subsidier,
af hvilke flere end de her bekjendte sandsynligviis findes
paa Stedet og i dets Omegn, Skotlands Archiver, samt
I) Den beskrives niiie af Craigh i Sinclairs statistical Account of
Scot-land, X, 221-222; jfr. Pennant Tour in Scotland 1772, 2 Ed. I, 9’J-100. —
2) Gazetteer of Scotland (180G) Artic. Solwnjfrith.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
