Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rørelse med mere civiliserede Naboer. Dersom man nu
med de fleste nyere Forfattere antager, at Asernes eller
Asadyrkernes, de s;ia kaldte nordiske Gotbers Indvandring
til Norden er skeet igjennem Tydskland over Jylland, du
var det vel ikke usandsynligt, at Strømmen maaskee kun
lidet bar berørt de Egne, hvor disse Sager ere fundne, og
at man sandsynlig der langt senere end i Norden er
ved-blcven at beholde de ældre Former. Som et mærkeligt
Beviis paa, hvor længe især Almuen kan bibeholde gamle
Indretninger og Sædvaner, og det netop i den Egn, hvor
disse Oldsager hore hjemme, kan, uagtet det ikke staaer
i Forbindelse med dem, anfores, at. man endnu i den
svenske Konge Carl den Elleftes Tid fandt det fornødent
der v ed en alvorlig Forordning at bestemme, at man skulde
afholde sig fra at begrave de Afdødes Lig i Lunde og
gamle Begravelsessteder, men at alle uden Undtagelse
skulde begraves j>aa Kirkegaaidene.
De i ommeldte Gravhoi fundne Sager, som vi nu ville
omtale, synes deels at stemme med Nordens Bronce-Tids,
deels med dem som henhore til dens senere hedenske Periode.
Et Slags runde Ringzirater, der netop findes anbragte paa
Nordens ældste Metalsager, sees ogsaa paa flere af disse. Om
deres Overeensstemmelse med det Ældre vidner derhos den
oiensynlige Umage og meget Arbeide, der er anvendt paa
at undgaae enhver Lodning. Som bekjendt, bevaredes i
Grækenland, og forevistes længe de Stykker, hvormed man
antog Lodning begyndt, og som holdtes for at være
forfærdigede af Opfinderen selv. Derved er ogsaa at
bemærke, at disse Arbeider i Henseende til en noiagtig
Udførelse og kunstmæssig Behandling ikke synes at kunne
staae ved Siden af de bedre i nordiske Gravhoie fundne
Bronce-Sager, hvilket enten maa have sin Grund i, at man
i hin Egn har staaet paa et lavere Trin af den dertil
fornødne Kunstfærdighed, eller ogsaa at Sagerne henhøre til
en anden Periode. Naar man bliver bekjendt med en større
Mængde af forskjellige saadanne Gjenstande, som ere fundne
mm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
