Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. Vendernes Stridigheder vedhlevc at berore
Danmark. Gotskalk vendte tilbage fra England, bekrigede dc
mindre vendiske Fyrster, vandt sit Fædrenerige tilbage,
og opkastede sig til Hersker over Vagrer, Polaber og
Obotritter. Han siigte at udbrede og befæste
Kristendommen iblandt dem; de nedrevne Kirker bleve opbyggede,
og Præster droge i stor Mængde omkring for at forkynde
den nye Lære. For endnu mere at virke paa de ostlige
Vender, sluttede han Forbund med den danske Konge
Svend Estridsen, hvis Datter Sigrid han ægtede omtrent
1058. Kampen imellem de vendiske Stammer indbyrdes
lettede Anfaldet. ’De tre Lutitiernes Stammer sogte
Hjælp mod den fjerde, Circipanerne. Svend Estridsen,
Gotskalk og Hertug Bernhard af Saxen gik i Forening
ind i Circipanernes Land, hvor de bleve i syv Uger.
Circipanerne gjorde vel tapper Modstand, men maatte
endelig betale 15,000 Pund Solv til de tre Forbundne.
Men kun omtrent en Trediedeel af de Folk Gotskalk be-
2, eap. 58—50. Saxo, lib 10, S. 203. Sulnn, 1 1). S. SG—95.
Hos Saxe vendes Anledningen til Vendernes Indfald om: efter ham
er det nemlig Faderen Ratibor, der gjor Toget for at hævne sine
tolv Sonners Fald. Ogsaa Kong Magnuses Drom har faaet et
andet Udseende: han driimte nemlig, at han skjod en Orn, og da
han om Morgenen fortalte sine Folk dette, saae de deri et Varsel
for Fjendens Undergang; da Hæren rykkede frem, fliij der virkelig
en Orn, saaledes som Kongen havde seet i Driimme, haH red
til, rettede sit Spyd imod den, det var hurtigere end Fuglens
Flugt, og Ornens Fald overtydede dem om Visheden af Fjendens
Nederlag. Det Hele er efter nogle en Legende, efter andre en af
Kongen og hans Mænd med Overlæg digtet Fortælling; men den
norske Digtning har nogen Sandsynlighed for sig; Kongens
Slummer, hans Tvivlraadighed, hans Hunner kunne vel have fremkaldet
en levende Drom ved Mindet om hans Fader, og en virkelig
Begivenhed har uden Tvivl ligget til Grund for den senere noget
udsmykkede Legende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
