Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tegn paa lians Taknemmelighed mod (»ud, skulde pryde
Kirken i Fjenneslov, hvor han boede, med et Taarn. lian
vendte tilbage Ira sit Tog, og saae ved sin Hjemkomst
to Taarne hæve sig, det ene for Sonnen Esbern, senere
kaldet den Snare, det andet for hans Tvillingbroder Axel,
der siden efter den Tids Skik som Gejstlig antog Navnet
Absalon. Absalon studerede i Paris, og steg ved sin
Lærdom og sine herlige Gaver efter sin Hjemkomst
efter-haanden til Kirkens hojeste Værdigheder. Saxe har lagt
Skjul paa hans Fejl, men med Fynd fremhævet hans gode
Egenskaber: Han besad en sjelden Veltalenhed; hans
Tunge var som et tveægget Sværd; med den straffede
lian Kong Valdemar selv, med den bragte han Orden
tilbage paa Landstinget i Sjælland, der var bleven en
Skueplads for Kiv og Trætte; og den samme lvost lod i
Slagets Tummel til Opmuntring for de Forsagte. Sit af
Naturen stærke Legeme havde han hærdet ved
Legemsøvelser og allchaande Besværligheder. Han forstod ikke
blot at færdes med Vaaben og at tumle sin Hest som den
bedste, men kunde ogsaa svomme i sin fulde Rustning,
og paa samme Tid som han kæmpede for egen Frelse
redde andre fra Doden i Bolgerne. Naar han ikke i
Feld-ten loftede sin Stridsoxe mod Fjendens Nakke, var det
hans Lyst og Vane at fælde V ed eller at foretage lignende
Arbejder. Efter at han var bleven valgt til Biskop, viste
han sig lige stor, som Sohelt og som Kirkens Hovding,
thi han ansaae det for en ringe Fortjeneste at beskytte
Religionen hjemme, naar den udenfor Landets Grændser
var udsat for Farer. Da hans Bispesæde var odelagt,
laae han stadig ude til Værn for Kysterne, for at
vaage for Landets Sikkerhed, og Skovens Hvælving
var ofte hans Tag. Selv i Vintertiden plojede han
Bolgerne med sine llærskibe, saa at der var ingen
Aarstid da han jo vaagede for det almindelige Bedste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
