- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1838-1839 /
42

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hersker. Indbyggerne paa Falster, der med saa meget
Mod havde modsat sig Venderne, bare desuden Nag til
Sjadlænderne og Kongen for deres Seendrægtighed.
Kongens Mundskjenk opholdt sig paa denne O, og kunde
ikke komme bort formedelst Fjendens Anfald, men da det
endelig lykkedes ham, forebragte han Kongen paa en
hadefuld Maade, hvorledes en Falstring havde ytret: de
forrige Konger bare Sporer paa Hælene, den nu regjerende
bærer dem paa Siden; og han tilfojede ydermere, at
Falstringerne vare Forrædere, at de aabenbarede alle
hemmelige Anslag for Venderne, beskyttede deres Fanger, og
gave dem Underretning om de danske Rustninger. Kongen
vilde da have gjort et Tog imod Falster, men blev kort
efter syg i Ringsted; Bekymring for Kongen gjorde
ligeledes Absalon næsten dodsyg; og da begge igjen vare
komne sig, besluttede de heller at anvende deres Kræfter
mod Landets Fjender, end mod dets Borgere l.

3. Efter Overlæg med faa, men dygtige Raadgivere
samlede derfor Kongen (1159) en Hær og Flaade; som
Deeltagere nævnes især Absalon, Peder Thenja, Absalons
Broder Esbern Snare og hans Fætter Sune Ebbesen, samt,
i Knytlinga, Kongens naturlige Son Kristoffer. Hæren
blev ikke stor, da Kongen frygtede ved lange
Forberedelser at robe sin Hensigt. Da han ikke bar nogen Tvivl
om Sjællændernes Troskab, saa besluttede han selv at
anfore den skaanske Flaade, og begav sig, endnu svag,
over til Lund, for at opbyde Almuen. Ærkebiskop Eskild
forestillede vel, at Skibene i kort Tid ikke kunde blive
færdige, men da han fandt Kongens Forsæt saa urokkeligt,
at han heller vilde give sig afsted med eet Skib, end
opsætte Toget, saa skyndte han paa de Nolende, og tog

1) Saxo, S. 280—282. Suhm, 7 D. S. 10—11. 31—34. Med
Hensyn til Kritikken ved dette og folgende Toge, henvises
Læseren især til Estrups Absalon og Cronholms Fornnord. minnen, 2D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18381839/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free