Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
een af deres anseeligste Mænd, Dombor (Domabiir), til
Danmark, for at mægle Fred. Absalon moutog ham
gjæst-fri efter den Tids Skik, forskaffede hans Folk fri
Underholdning og Herberge, men tog Dombor selv med sig til
Flaaden, hvor Raadslagniugen skulde holdes. Desuden
var det den Tid Krigsbrug, ,at fremmede Sendebud, for at
de ikke skulde blive til Spejdere, holdtes tilbage, saa
længe et Tog stod paa. Imidlertid hindrede Modvind den
danske Flaade fra at lobe ud, og Jyderne, hvis
Levnets-midler vare gaaede op, lode til at ville forlade Hæren;
Skaaningerne og Sjællænderne meddeelte dem vel af hvad
de havde, for at Hæren ikke ved deres Bortgang skulde
svækkes, men Fyenboerne, der vare rigelig forsynede, vilde
desuagtet ikke komme dem til Hjælp. Dombor saae
Uenigheden, og benyttede den. Hidtil havde han bedet om
Fred; nu forhojede han sine Fordringer, og bad Absalon
være Mægler imellem ham og Kongen. De forlangte da,
at han skulde stille Sikkerhed for sin Oprigtighed,
hvor-paa han tilbod at kaste Steen i Havet. Dette var en
vendisk Skik, hvorved Forlig bleve bekræftede; den, der
kastede Stenen, onskede nemlig derhos, at den, der brod
Forliget, maatte ligesom Stenen gaae under i Bølgerne.
Men Absalon forkastede denne Borgen som hedensk Tant,
og forlangte Gisler. Da gjorde Dombor samme Fordring.
Fortornet svarede Absalon, at Rygerne fordum sendte de
Danske baade Gisler, Penge og Skibe; aldrig var det
hort, at de Danske indrommede dem sligt. Men nu blev
Dombor hojriistet; han mindede Absalon om, hvor dybt
Dau-mark var sunket; hine Tider vare nu forbi. En viis Mand,
sagde han, agter ikke blot paa de forbigangne og tilkommende
Tider, men ogsaa paa den, der ligger ham nær for Oje;
forhen have de Danske betvunget os, nu liave vi Lykken
med os; eders Grændser ere hærgede, eders Kysfer ode,
vore ere blomstrende og kunne næppe fode vor Mængde;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
