Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heste lamme, snart slet beslaaede, eller der var andet i
Vejen. Absalon, der imidlertid havde været i Skoven,
for at fælde Ved, kom nu tilbage, og var strax villig til
at paatage sig Rejsen, og da det blev ham overladt, selv
at bestemme sit Folge, saa valgte han for det meste sine
egne Frænder. Prislav, der var bedst bekjendt med
Egnen, tilbod sig at folge med. De ankom lykkelig,
tresindstyve i Tallet, til Hertug Henriks Lejr, og udforte
deres Ærende. Hertugen bad dem blive Natten over; men
Absalon undslog sig, fordi hans Udeblivelse vilde volde
Kongen Bekymring. Da han nu ved Nattens Udbrud vilde
begive sig paa Vejen, gik en fornem Saxer til Hertugen,
og forestillede ham, at de danske Sendebud maatte
tilsætte Livet, hvis de ikke fik nogen Bedækning, og
dadlede Hertugen haardt, fordi han vilde lade saa ypperlige
Mænd blive udsalte for saadan Fare. Hertugen sendte
derfor Bud til Absalon, men denne vilde ingen Bedækning
modtage. De Danske vare ikke komne langt fra Lejren,
lorend Prislav bad dem om at gjore Iioldt; han
forestillede dem, at de uden Tvivl havde handlet klogere ved at
modtage Saxernes Hjælp, men nu var det for silde; at
vende om, vilde være dem en Skam, de maatte altsaa
vise Mands Mod og Hjerte. Uden Tvivl, vedblev han,
havde Venderne af deres Hestes Spor erfaret deres
Henrejse, og i en af Skovene lagt sig i Baghold; at doe
maatte foretrækkes for Fangenskab, thi hans Brodre vilde
sikkerlig martre dem tildode, for at hævne hans Fader.
Han besvor dem derfor ved Knud Lavards Minde, at vise
sig kjække og brave. Da denne hans Tale blev
modtaget med almindeligt Bifald, foreslog han, at lade de
unge mindst bevæbnede Væbnere tage Plads imellem
Rytterne, at lade hele Skaren drage frem i to Hobe, dog
saa nær, at de let kunde komme hinanden til Hjælp, og
at de paa Vejen idelig skulde raabe og synge, hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
