Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligdomme, der meentes at beskjerme eller signe den bele
Menighed. Overtroen om de simple paa hedensk Yiis
indviede Amuletstene forsvandt saaledes blandt Samfundets
mest dannede Klasser, — men en anden lignende, der
ei meentes at stride mod den nye Religion, opkom dog
efterhaanden blandt dem. De katholske Klerke, som
havde fortrængt Hedendommens Præster og Mager, sogte
ligeledes enten at udrydde den af disse plantede Overtro,
eller og, hvor det ikke lod sig gjore, at give den en
folden nye Lære uskadelig Retning. De forfulgte saaledes den
overtroiske Dyrkelse af simple indenlandske Stene, der
nedstammede fra Nordens nationale Hedendom, men
indforte eller befordrede derimod en anden lignende, som ikke
stod i nogen umiddelbar Forbindelse dermed. Da de selv
vare i Besiddelse af den hele nye Lærdom, benyttede de
den, blandt andet, til Steendyrkelsens Overførelse til
fremmede Ædelstene, hvis overnaturlige Kræfter foregaves at
være, og tildeels virkelig vare beskrevne af græske,
romerske eller arabiske Yiismænd. Uden al Betænkelighed
gjorde de da de Rigere og Fornemmere, tildeels ved
Oversættelse eller Udarheidelse af saakaldte Steenboger,
be-kjendte med de Fremmedes Luxus og overtroiske Meninger
af denne Art, som endnu langt fra ikke ganske ere
forsvundne i det sydlige Europa , hvilket det dog her ikke
er Sted til at udvikle1. I den Roeskildske Kannik Henrik
Harpestre.ngs af Molbech (182G) udgivne Steenbog (fra
den forste Halvdeel af det 13de Aarhundrede) foreskrives
dog, at Stene af visse mindre kostbare Arter skulde
gjen-nembores og hænges om Halsen for at bringe Lykke,
hvilken Bestemmelse den her beskrevne Steen
rimelig-viis ogsaa har havt, ligesom adskillige af de norske,
hvilke Christie har fundet at være slidte paa Kanterne af
en saadan Brug.
1) See herom Sommers Aglaia (Khvn. 1830) S. 80 o. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
