Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af de fleste ansaaes for at være vor synlige Verdens hoieste,
ogsaa at betragte som dens Aand, Sjæl eller Aande,
hvorved hele Verdenslegemet bevægedes, men de troede dog
at den var undergivet den allerhoieste, evige Gud, der
ligesaalidet var synlig eller fuldkommen tænkelig for
Menneskene, som den usynlige overste Himmel, hans evige Bolig.
Sol, Maane, Planeter og flere Stjerner meentes at regjeres
og styres af guddommelige Aander, om hvis Indflydelse
paa Livet Hedningerne fandt sig overbeviste. Heraf
opstod Himmellegemernes guddommelige Tilbedelse og
ligeledes Astrologien med dens vidunderlige Spaadomme om
det Tilkommende, af Stjernernes forskjellige Bevægelser og
Stillinger. Ligesom de Gamles Phantasie saaledes
befolkede Himmelen med straalende Guddomme, saa fik
ogsaa Skyluften eller Jordens Dunstkreds sine egne styrende
Aander. Her viste den vældige Tordner sig med funklende
Giands og knuseude Kraft; ofte valgte han de hoieste
Alper til sit jordiske Opholdsted, naar det behagede ham
at nedstige fra det egentlige Gudebjerg, som hvælver sig
over Jorden, nemlig Himmelen selv, saaledes som den
viser sig for det menneskelige Oie. Der viste og forskjellige
skinnende Luftsyn eller Meteorer sig, som man flux gjorde
til Guder eller Gudernes Sendebud o. s. v. Endelig kom
de fleste hedenske Folk til at forestille sig Himlen som
Jordens Ægtemand, da den synes at hvile over Jorden
og befrugte den ved Varmestoftet. Denne formeentlig
egentlige HLmmelgud antoges da for det avlende
Naturprincip, Jorden (eller den Luft hvoraf den omgives) for
det fodende. Af en slig Forbindelse sagde man fordum
næsten overalt at de (ivrige Naturguder og siden
Menneskene vare fremkomne. Saaledes blev f. Ex. hos os Odin
(der dog skyldte Alverdenens eller Empyræets Guddom
sin forste Tilblivelse) betragtet som den skabte Verdens
Alfader, Frigga eller Jorden som Almoder. Da Hed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
