Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udledt flere tusinde tydske Ord (der som oftest ere
beslægtede med vore nordiske) af persiske Rodder eller
henfort begge Forgreninger til en fælles Stamme *). Det
oldpersiske og oldnordiske Ve var saaledes oprindelig det
selvsamme Ord, og denne Sætning bliver os end klarere
naar vi betragte dets Afændringer i de forskjellige
Hoved-Dialecter, f. Ex.:
A. Oldpersisk Ve, Ild; — deraf formodentlig folgende
Ord af Persiens ældste Sprog (Pehlvi): veli, reen,
hellig, (Pers.) ypperlig, fortræffelig (o. s. v.), Zend.
vehmac o. fl. 2; vehar, viliar, Helligdomssted,
bestemt for Ilddyrkelsen3. Denne Benævnelse siges og
at forekomme i Indernes tvende ældste Hovedsprog
(Sanskrit og Pali) samt at anvendes paa Gudernes
Templer og endnu tildeels paa Buddhisternes.
B. Moesogothisk veilis, hellig, gammel Hoitydsk uuih,
Angelsax. vig, vi, (især i sammensatte Ord) hellig;
milli, Hellighed, irihar af en lignende Betydning
(sandsynligviis Helligdom eller Helligdomssted), vi-
J) Eet af de allervigtigste vil jeg her for Exempels Skyld
an-fiire. Vort Gud, oldnordisk og angelsaxisk gofr, gu&, Engelsk
god, moesogothisk guda, Oldtydsk cot, got, g od, nyere Gott o. s. v.
er Persernes choda, chuda, ghuda, Curd. chudi,
Afghanernes chudai, Indernes coda (o. s. v.) Saadanne fælles Ord fra
ældgamle, i Aartusinder fra hinanden adskilte Folk, henpege
vistnok til en fælles Religion, som engang herskende blandt deres
Stamfædre. — *) Theodoret har ogsaa forlængst bemærket om
den hellige Ild og Persernes Anskuelse af den: j(huc cnim denique
spectant atque referuntur omnes notiones sublimes sanctæque”. Cfr.
Julianus Firinicus, udg. af Munter, Cap. 5, S. 16. — 3) I nyere
Persisk ateschgah, Ildsted, af Grækerne fordum kaldet uupato’j.
At Indhegninger og Steensætninger vare anbragte om og ved disse
Gudsdyrkelsessteder, ligesom blandt Nordboer og Tydske (om
hvilke vi herefter nærmere handle) har jeg allerede viist
ovenfor (S. 125).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
