Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at visse Steensætninger paa Markerne, af hvilke endnu
adskillige ere tilovers i de nordiske Riger, ja endog i
Tydsk-land og Storbritannien, fordum tjente vore Forfædre til
Gudsdyrkelses- og Forsamlingssteder, hvor og tildeels Thing
og Rettergang holdtes. De kaldtes Ve eller Vi; deraf
Odenses ældste Navn Odensve eller Odinsvi, som denne
Guds Helligdom og formeentlige ældgamle Sæde, der stedse
i de historiske Tider var (samt endnu er) Fyens
Hovedstad, hvor hele Oens Landsthing fordum holdtes o. s. v.
De omhandlede aabne Templer og tillige Thingsteder vare
udmærkede ved en hellig Klippe, uden Tvivl et Slags
Hovedalter, f. Ex. et saadant paa Islands almindelige Landsthing,
som Benævnelsen Hargstene (undertiden forvandlet til
„Predike-stolen” eller 4lSkams Altare”) tydeligst tilkjendegiver Hedningernes
OfFersteder. I visse Egne er harg (eller hor g) i Almuedialecten
bleven til horfv (f. Ex. Odenstens horfvan ved Veborm paa (iland,
kaldet saaledes af hine udmærket store Stene, der endnu sees i
Midten af ældgamle Steensætninger), som samtlig inddrages under
den forstmeldte Benævnelse. Sverrig har adskillige Kirkebyer og
Gaarde af Navnet Harg, og ved een af Kirkerne ligger cn stor
saakaldet Hargsteen, der uden Tvivl har hort til det ældre Offersted.
See Wallmans Undersokning om Svenska Monumenter från
Forn-aldern och deras Forbindelse med Historien (Sv. Vitterh. Antiqv. och
Hist. Akad. Handlingar, 1838, XIV, 111 o. f., 175 o. f.). Om det
oldnordiske havrgr (hor gr, horgj har jeg udviklet min Mening i
den ældre Eddas store Udg. II, 657-58 (jfr. sstGds I, 547-548).
En egen, men dog gammel Betydning har Ordet horg beholdt i det
norske Almuesprog, da det nemlig betegner uen Forsamling af
Mennesker” (fordi saadanne i Hedenold samledes ved Horgerne eller
Horgerne). Ogsaa i Island opforte Hedningerne disse hellige
Steensætninger, hvorom saavel Sagaernes Beretninger som mange gamle
Stedsnavne (som Horgå, Horgeyri, Horgslatid, Ildrgsholt o. s. v.)
vidne. Om en saadan mærkelig Ilorg som et Offersted, i hvilket
cn Gode (Præst og Hiivding) indledtes, inden han overtog Embedet?
(o. s. v), see Landnama 2 B. 16 Cap., efter cn Saga som nu
forlængst er aldeles tabt.
1838—183!). 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
