Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beliggenhed: in haulii (eller haohi) cotes, in cxcclsis Dei,
paa Guds Hoider (eller i Guds Hoihed). Vi behove ikke
at tillægge nogen Forklaring herover, da det lettelig
ind-sees at Talen her oprindelig har været om et hedensk
Gudsdyrkelsessted af en lignende Art som det, hvilket
Ælnoth har omhandlet ved Viborg. At man sildigere i
Tydskland har anvendt saadanne Ord paa christelig
Gudsdyrkelse og Talemaader, er ellers ikke usandsynligt, da
vi med Vished vide det om saa mange andre af samme
Oprindelse, hvorpaa Exempler allerede ere anforte i det
Fore-gaaende. Dog bleve nogle slige Benævnelser omdannede
i de christne Tider, f. Ex. den for det hedenske Hovedalter
paa Offer- og Thingsteder i Island til Logberg, som
oven-meldt (mulig og efter Paludans Mening paa Oen Miien i
Danmark 1), — i Tydskland derimod til Malberg (Sam-
Trolddomskunster. Derimod anvendte og Angelsaxerne flere Ord
af den samme etymologiske Oprindelse paa Gjenstande, der
vedkom den christne Religion, f. Ex. vigescrip, den hellige Skrift o. s. v.
Riigelse brugtes fiirst ved den orientalske, siden ved den
græskromerske og endelig ved den christelige Gudsdyrkelse; Hoitydskerne
kaldte den forst viroh (Helligdoms-Rog, — hvoraf vort Virak),
siden weilirauch; det er hoist sandsynligt, at en ældgammel
Riigelseart, der tit findes i Danmark i store runde Kager, ogsaa
af vore Forfædre er bleven brugt paa en lignende Maade.
l) Ilan bemærker og at denne hoie, aflange Bakke, kaldet
Logbjerget af Almuen, cr af samme Storrelse, (og vel i Grunden
samme Benævnelse), som Logbarshdien ved Lund i Skaane,
llylde-hoi ved Hellested i Stævns Herred og flere gamle Thingsteder.
En anden Bakke paa Miien kaldes endnu Præslebjerget (af
Oldtidens hedenske Præster). Det har, paa Toppen, en uhyre
Granitblok, forhen omkrandsct af to Rader Stene. Om Natten sees Ild,
efter Folketroen, at brænde paa Bjergets Top, og i det Indre siges
der at være en Ovn, hvilken Almuen rigtig nok antager for de
Htiien beboendc Troldes Bagerovn. Lignende Folkesagn haves og
om de saakaldte Jynovne i forskjellige jydske Iloie See
Palu-dans Beskrivelse over Miien, S. 100, 103, jfr. 105 o. fl. Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
