Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udgjorde den samme Charakteer), egentlig ingen anden var
end den af Eddaerne bekjendte Thjalfe Torden-
guden Thors Vaabendrager eller bestandige Folgesvend;
denne min Mening har Uhland ogsaa antaget; dette er
saa meget sandsynligere, som det midt i Landet liggende
Bjerg Tkorsborg forhen synes at have været beboet, og
i al Fald er blevet kaldet saaledes til Gudens Ære og
Afmindelse. Om Thors Dyrkelse som Himmelildens
synlige Guddom har jeg udforlig handlet i andre Skrifter,
men kan og henvise til det som i Korthed er blevet
an-fort derom, saavel som og om vore Forfædres {ivrige
Ilddyrkelse her ovenfor (S. 133—138). Thjelvars og
Hvita-stjemas tre Sonner deelte hele Gulland imellem sig i lige
saa mange Dele. Deres Afkom blev i Tidens Længde
alt for talrigt, saa at mange nodtes til at udvandre; disse
kom sidst til Grækenland (det Byzantinske Rige), og
bevarede til Forfatterens Dage meget af deres ældre
Tunge-maal. Forend hiin Udvandring skete, og længe derefter,
troede det Gullandske Folk paa hedenske Guder, hvilke
det dyrkede i Lunde og paa Hoie, paa Offersteder og i
Stakithegn (Originalens vi og stofgarp). Der var et
fælles Offersted for hele Landet, hvor Mennesker offredes
(rimeligviis som i det ovrige Norden, maaskee med
enkelte fanatiske Undtagelser, kun Forbrydere eller onde
Trælle); ellers havde enhver Tredding (eller Trediedeel)
af Landet sit eget Offersted. Der gaves og blandt
Indbyggerne mindre Thingsogne eller Menigheder (smeri ping)
som i Fællesskab offrede Kvæg, Mad og godt 01.
Deel-tagerne i disse Offringer kaldtes supnaucar, skal være
supnautnr (eller sopnautar) Kaagesamfund, fordi de kaagte
deres Offermaaltider i Fællesskab. Alt dette svarer til
Indretningerne i det ovrige hedenske Norden, saaledes som
vi kjende dem af Sagaerne, samt tildecis ogsaa af de ældste
norske og islandske Love. Kun kunne vi af det Au forte
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
