Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til i Danmark lige til vore Dage), mulig og tildeels af
hele Steengjerder eller Mure, i andre Tilfælde af de
nys-omhandlede Stavgaarde eller Stavregjerder, og endelig,
især som vi vide i Norge og Island af en Afart af de
sidstnævnte, som bestod deri, at Thingpladsen eller den
egentlige Domkreds omgaves af Hesselstænger 1, oprettede
i kort Afstand fra hinanden, forbundne ved Reb eller Baand,
der, som ovenanfort, især kaldtes Vebaand. Nedriveisen
af denne svage temporaire Indhegning, saalænge Retten
holdtes, betragtedes og stratfedes af Lovene som et Niddings-
J) Jacob Grimm har udforlig viist, i hans ypperlige Værk:
Die Rechtsalterthiimer der Deutschen, at Middelalderens Tydskere,
endog efter Christendommens Indforelse blandt dem, havde lignende
Indretninger, da Eden, efter Ripuarernes Love enten skulde
aflægges i en Kirke, en Kreds, eller paa et med Hesselstænger
indhegnet Sted (in ecclesia, in circulo et in hasla). Sildigere
kaldtes saadanne Stænger Richtepale, eller septa judiciaria,
„eingezaunte richtplatze, Avobey doeli an eingesteckte, verflochtcne
pfåle und zweige zu denken ist” (1. c. 810). Tydskerne have ellers
fra Arildstid haft stor Overtro om Hasseltræets Hellighed; det
voxte ikke i Island og kunde derfor ikke anvendes der til den
ovenmeldte Brug. Dog indhegnedes Offer- og Thingstederne der
paa forskjellige Maader. En vid Kreds, foruden en snævrere
(uvist hvorledes betegnet), omgav, foruden de saakaldte vebond,
de Islandske Helligdomme af denne Art, kaldet /jdrbaugsgar&r
(Livskredsens Hegn); der opholdt Folkemængden sig, medens Thinget
varede, morede sig tildeels med LegemsOvelser og Lege m. m.
Der vare vel ogsaa Gjæsternes Telte opreiste. De som vare domte
for visse Forbrydelser blev al Adgang forbuden til denne hellige
Kreds; — derfor kaldtes og en bandlyst Misgjerningsmand var gr
i veom (Ulv i Helligdommen). Med Hensyn til min
Ordforklaring til Hammarlof-Indskriften her ovenfor, S. 122, angaaende
hegdna, hegna, hegne (Tydsk hegenj, tilfiiies her den
Bemærkning af Jac. Grimm, at Angelsaxerne kaldte deres hedenske Templer
eller Gudsdyrkelsessteders Indhegninger (septa) hegas, (Engl.
hedge, Tydsk Ilecken, vort Hegn), samt ogsaa gelymbre
(Tiimmer-værk) o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
