Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vigja (o. s. v.) nedstammende Ord. Wille berettede nemlig
1786, at Bonderne i Tellemarken pleiede at holde alskens
kold Mad over Ilden , forend den bares ud til Arbeiderne
i Marken, for at den derved skulde bevares mod trolde
og ForgjGrelse. Man viftede endvidere andre Ting, eller
og kun sin egen Haand, over Ilden, ved visse andre
Ledigheder, hvor en slig Fare befrygtedes, og dette kaldte man
at vigsle eller vegslel, endskjondt andre udtrykte det ved
et andet nu meer forstaaeligt Ord: at fyre (af Fyr, d. e. Ild).
I andre Egne af Norge har Almuen (i det mindste til den
samme Tid) pleiet at antænde Ild under Kreature, som
skulde vogtes eller kureres for Sygdomme, der meentes
at foraarsages af onde Vætters Aande eller Pust o. s. v.,
hvilken Handling man og betegnede med den nysanforte
Benævnelse. At slige Ceremonier oprindelig tilhore
Heden-dommen, derom kan ingen Tvivl næres; det haaber jeg
allerede at have tilstrækkelig beviist i min ældre
Afhandling om Hoitidsbauner, Offerbaal, Niidild og Ilddyrkelse,
især i Norden, i Tidsskrift for Nordisk Oldkyndighed 2 B.
(S. 236^-348), til hvilket jeg herom, samt om vore
Forfædres Ildfeste, Arneildens aarlige Antændelse af
Alterilden m. m., maa henvise, endskjondt adskilligt deraf, for
storre Tydeligheds Skyld, med Hensyn til det her
omhandlede Hovedæmne, er optaget i nærværende Undersogelse.
Efterskrift. I det jeg antager at den
ovenomhand-lede skaanske Steenring eller gjennemborede Skive med Ru-
’) Vigsla er endnu det almindelige Ord for Vielse i det
islandske Sprog (af Gjerningsørdet vigja). Mere umiddelbart fra
Navnet eller Ordet Ve, nedstammer det Svenske Vespelt, en
Benævnelse som Almuefolk, især i Vest-Gotland, efter Linnés og
1 lires Beretninger, tillægger Mistelen (Druiders, Perserso. fl. hellige
Plante), om hvilken de tillige have megen Overtro og plcic at
ophænge den i deres Iluse, for at afvende al skadelig Ild. Jfr.
Lexicon mylhol. vel. Bor. S. 511.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
