Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jog ikke skal nægte, at man snarest skulde troe, hun
havde stiftet denne Sjælemesse over sin aflivede Yndling
i Nyborg, da det var der han dode og hun desuden ogsaa
der var Medlem af et Gilde. (Atl. VI p. 7GG. Hofman
Fund. V p. 435 eller 471).
Saaledes var nu altsaa Tove ved Falk Lohmanns
Henrettelse og Dronningens Fængsling hævnet, men
Valdemars Kjærlighed til hende var derfor ingenlunde ophort.
Han kan, — efter Fru Mette Gjoes Beretning, — end
ikke overtale sig til Skilsmisse fra hendes afsjælede Liig,
men, i Stedet for at lade det begrave, forer han det i en
kostbar Kiste omkring med sig fra Sted til Sted, og
maatte samme hver Nat stilles ved Kongens Seng (hvilket
da ogsaa beviser, hvis man ellers vil forklare en
uforklarlig Sag paa cn nogenlunde naturlig Maade, at det maa
have været Vinter, da’ han gjonfandt hendes Liig), indtil
endelig en af hans Kammerjunkere en Dag i hans
Fraværelse undersogte Liget og fandt under dets ene Arm
en lille Seddel indstukket mellem Hud og Kjod, hvilken
han drog frem og stak hos sig. Da Kongen nu kom
hjem, var hans Kjærlighed til Liget forsvunden, og han
befoel, at det strax skulde prægtig begraves 1; men
derimod fattede han nu saa stor en Villie til ovennævnte
Kammerjunker, at han aldrig mere kunde være ham
foruden ; og da Kammerjunkeren vel sluttede sig til, at denne
heftige Kjærlighed reiste sig fra den fortryllede Seddel,
han bar, saa tog han den og kastede den fra sig i et
bundlost Morads; men, hvad skeete? nu fik Kongen ogsaa
til dette Morads den samme Villie, som han for havde
havt til Kammerjunkeren, gav Gud sin Part i Himmerig,
’) Om hvilken prægtige Begravelse der endogsaa skal findes
en gammel Vise (N. D. Mag. Il p. 341), hvis Afsavn vi saa meget
mere beklage, da den i det mindste kunde have oplyst os om Stedet,
livor hun den Tid troedes begravet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
