Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fleyg&i Odinn, pat var cnn fålkvig
ok i folk um skaut; fyrst i heimi.
Man skulde tro, at Meningen heraf var denne: at
Aar-sagen til den forste Krig i Verden var Menneskenes
Be-kjendtskah med Guld, med jMit og Dit, hvilket
fremstilles under Billedet af Guldveig, der som en Vala
vandrede om og forforte Folkenes Hjerter; men herimod
strider de Ord i den forstanforte Strofe: ok i hall Hårs
hana brendu, hvilke desuden give Verset en større Længde,
end tilbørlig. Ifølge disse Ord lader det som det var
Aserne, der brændte Guldveig, og afstedkom den hele
Ulvkke ved at sende hende til Menneskenes Born. Men
om man ogsaa kunde komme over denne Vanskelighed
og Asernes dunkle Raadslagning, saa mangler dog al
0 vergang til den sidste Strofe, al Oplysning om eller
1 det mindste Hentydning til, hvad dette har at gjore
med Krigen mellem Aser og Vaner, der her paa een
Gang komme frem som Væsener, der ere faldne ned af
Luften, hvorledes denne Gudernes Raadslagning kunde
have til Folge, at Muren paa Asernes Borg blev brudt;
og det bliver bestandig tvivlsomt, om der ikke i disse
Strofer tales om tvende fra hinanden forskjellige folkvig,
det ene Gullveigs Drab, det andet Krigen imellem Aser
og Vaner. For at løse disse Gaader, antager Bergmann
(S. 230), at Guldveig, hvis gjentagne Drab man ellers
forklarer om Guldets Smæltning, var en af Vanernes
Spaakvinder, at hendes Navn i Vanernes Sprog var
Jleibr; at Aserne enten for at haane Vanerne eller for
at aftvinge hende en Bekjendelsc, løftede hende paa
Spyd og optændte Ild under hende o. s. v., hvoraf da
Krigens Udbrud mellem Aser og Vaner var en Følge;
men hvilken Hjemmel der haves for denne Forklaring, er
mig ubekjendt. Lader man fremdeles derpaa efter
Haand-skrifterne og Bergmann følge:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
