Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM O&DMXGBN AF VOMJSPA.
Kemr hinn dimmi
drcki fljugandi,
nddr frunn ned an
Nidafjollum ;
fjerr ser i fjudrum,
flygr voll yfir
Nidhoggr nåi 1 —
nu mim hatin (hon) seykkvask.
Det forekommer mig, hvilket ogsaa Finn Magnwsen
antager, at disse tvende Strofer hore sammen og gjensidig
oplyse hinanden; samt at deres Indhold meget vel lader
sig opfatte saaledes, at de danne den mest passende
Slutning paa det hele Digt. I den sidste Linie læser jeg
hann, ikke hon, thi i Haandskrifterne er det enten
forkortet eller det skrives som han (Edda Sæmundina, 3 D.
S. 20G); der menes da naturligvis, at Nidhug maa
nedsænkes i Dyhet eller forgaa. Hvad Indholdet angaar, da
svarer Nidhug, hvis Herredomme nu aldeles er ude, til
Persernes Ahriman, det Ondes Princip; og det, som
Valaen her lærer, er næsten aldeles det samme, som man
læser i Bundehesh. Angaaende den yderste Dom hedder det
nemlig her: ttNaar Verden forgaar, smælte Bjergene med
deres Skatte; den brændende Erts rinder i en stor Strom;
alt hvad der hedder Menneske maa igjennem den. For
de Bene er det som en mild varmende Mælkestrom; de
Onde maa igjennem indtil de ere rene. Og naar nu
saaledes de Gode ere vandrede til Gorotman (Gimle), hvor
Sosiosh, efter at have loftet (lem op til sig, beskytter
dem saa længe som Væsener vare, da bliver endnu
Da-rudsh-Ahriman tilbage, og vil atter ind i Ormuzds Verden;
men han, den Onde! bliver slagen og hans Kraft betages
ham; han styrter sig ned i Morkets Egne, og i de
*) Om dette Ord cr læst rigtig, cr ct stort Sporgsmaal;
Konstruktionen er i det mindste usædvanlig og tvungen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
