- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1840-1841 /
188

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

! <SS

SIMIOCK! WDSK Ali I \OUDK\.

tinen Miver forst en Nar til en ret fuldkommen Nar, men
en Filosof bliver dog heller ikke ved den til en
fuldkommen Filosof. Og desuden om hvad for en Kunnen
Latin er her Tale? Om at skrive det. Hvis nu Baco,
der ikke kunde skrive Latin, havde haft Religionstvivl,
saa maatte Baco have undertrykket dem? Saa havde
enhver Lærer ved en Skole, der kan raspe et latinsk
Program sammen, en Tilladelse, som blev nægtet Baco? Jeg
finder just ikke, at Baco tænkte som Huart, der ligefrem
holdt det for Tegn paa et skjævt Hoved, en Stymper,
naar nogen troede, at han i et fremmed Sprog kunde
udtrykke sig bedre, end i sit eget; men Baco kunde maaskee
dog tænke: Skrive Latin saaledes, som jeg (fjerne gad,
kan jeg ikke, og saaledes, som jeg kan, gider jeg ikke.
Naar adskillige vidste, hvad det er for en Latin de skrive,
saa vilde endnu færre give sig af dermed. Med mindre
de skulde; et skal, der maaskee kan være gavnligt for
Sproget, men aldrig for Indholdet. — Hvad Lessing paa
sin egne sarkastiske Maneer her antyder, det paaanker
den ædle Bernardin de St. Pierre fra en anden Side af
sit Hjertes Fylde. Han gjor opmærksom paa, at det er
ikke Skolens Kappelyst, der danner Talenter, at de
berømteste Skribenter af alle Slags, fra Homer til J. J.
Rousseau, ikke have gaaet i Skole, at Lærlinge, der
glimre i Skoleklassernes Routine, staa som morke Punkter
i Videnskabernes udstrakte Sfærer, eller med andre Ord.
at det er de saakaldte Læsehestes aandlose Virken i
Livet, der foder og nærer Pedanteriet og den aandige
Trældom; at Geniet, som dannes i Skolen, forst da
udvikler sit egentlige Væsen, naar det ryster Skolens Stov
af sig, og paa sine medfødte Vinger svinger sig op i den
Æther, hvor det alene kan aande. Naturens Viisdoni,
siger han, Naturens Viisdom, der gav Vanen en saa stor
Styrke i den unge Alder, vilde gjore vor Lykke afhængig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18401841/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free