- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1840-1841 /
189

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nf dem, der især skulle skabe den, af vore Forældre; af
de Tilbøjeligheder, som de indgive os, afhænge vort
følgende Livs. ’ Men naar Barnet er fodt, overgiver man
det til lejede Ammer; naar det voxer til, sender man
det i Skoler og Pensionsanstalter. Der skal det udgyde
Taarer, som ingen Moderbaand aftørrer; der skal det
stifte fremmede Venskaber, som udslette de naturlige
Tilbøjeligheder imellem Broder, Søster, Fader, Moder,
de stærkeste og buldeste Baand, hvormed Naturen lænker
os til* Fædrelandet. Og efter at have øvet denne Vold
paa det unge Hjerte, anvender man en anden paa dets
Forstand. Man overlæsser den spæde Hukommelse med
Ablativer, Konjunktiver, Konjugationer; man ofrer det
menneskelige Livs Blomst til et dødt Sprogs Metafysik.
Hvilken Franskmand kunde udholde den Plage, paa den
Maade at lære sit eget? Og hvis nogen have haft denne
udholdende Taalmodighed, tale de det da bedre, end
deres Landsmænd? Hvem skriver det bedst, en dannet
Kvinde eller en Grammatikus? Montaigne, der er saa
fuld af det latinske Sprogs antikke Skjønheder, og som
har givet vort Sprog saa megen Energi, ønsker sig selv
til Lykke med, at han aldrig har vidst hvad Vokativus
var. At lære at tale efter Grammatikkens Kegler, det er
det samme som at lære at gaa efter Ligevægtens Love.
Det er Ovelsen, der lærer os et Sprogs Grammatik, og
Lidenskaberne, som indprente os Rhetorikken. Kun i den
Alder og ved de Lejligheder, hvor disse udvikle sig, føler
man de Skjønheder hos V irgi I og Horats, om hvilke de
mest ansete Skoleoversættere aldrig have haft nogen Anelse.
Jeg mindes, hvorledes jeg som Skoledreng, ligesom de
andre Børn, (og hvo mindes ikke det?) blev ligesom
forstyrret over det Kaos af barbariske Ord, hvori min
Tænkning skulde bevæge sig; og at jeg siden, da jeg i mine
Autorer hist saae en Gnist af Aand, som opklarede min

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18401841/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free