Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommende forstyrrer Tanken, og hvor ingen ydre Tvang
hindrer Ojeblikkets gunstige Lune fra at bryde ud i
hjertelige Ord. Men om det endog kan bringes dertil,
at der paa Latin lader sig skrive ordentlig og smukt,
ikke blot om Homiliernes Indretninger, men 0111 næsten
alt hvad man vil (skjondt de Lærde selv finde, at de
Lærdeste iblandt dem i denne Henseende gjore sig skyldige
i mange Synder; de trættes om, og ville til evig Tid
trættes 0111, hvori den ægte Latinitet bestaar; de gaa
endnu bestandig og see sig 0111 efter Manden, skjondt
han for længe siden er dod og horte), — saa kan dog
intet Sprog være levende til uden i sin Udtale. Skal
Sproget da være dodt, hvorledes kunne I da falde paa at
tale det, og skal det være levende, hvorledes ville I give
det Livet? Hvorledes kunne I tale om at tale Latin, naar
I dog meget vel vide, at en Borgermand i det gamle
Rom ikke vilde kunne forstaa en Sætning af det, I sige;
og hvorledes kunne I kalde det at tale Latin, naar andre,
der paa hin Side Verdenshavet ligeledes tale Latin, heller ikke
kunne forstaa synderligt deraf. Er det da saa vanskeligt at
skrive Latin rigtig, og umuligt at tale det rigtig, hvorfor fare
I da fort med at kræve og at ove Færdigheder, som det
er faa eller ingen muligt at erhværve? Vi kunne endda
begribe, at I lade de Unge fordybe sig i disse
Færdigheder, I ville ove dem; men I gamle ærværdige Mænd!
hvad kan bevæge eder til at bestige Talerstolen, for at
tale til os i et Sprog, som I meget godt vide hverken I
eller nogen mere kan tale; I tale jo dog til os, forat vi
skulle forstaa eder, men vi forstaa eder meget godf,
ja meget bedre, naar I tale eders Modersmaal. Der maa
da stikke noget andet under. O Verden, o Forfængelighed!
Hvilke Særsyn yde de os ikke, disse lærde Hojtider!
Den, der taler, taler noget, han ikke kan tale; de, som
hore til, hore noget, de ikke kunne forstaa; og begge
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
