Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opbygges de dog saare meget derved. [Man indbyder
Landets hojeste og mest dannede, mest ansete Mænd;
men nosle af dem forstaa saare lidet, andre aldeles intet
af den lærde Harangue. Det er omtrent som at byde en
Ven paa fransk Komedie, skjondt han ikke forstaar et
Ord af Sproget; han maa lade sig noje med Fagterne og
Gebærderne.
Det er en stor Omskiftelse, der har fundet Sted.
Det vestlige Europas Institutioner bleve i Middelalderen
nedlagte i det rommerske Sprog, og det hævdede derfor
et uindskrænket Herredomme. Latin brugtes i Bullerne
og ved Gudstjenesten. I Latin bragte Munkene deres
Bud og Ærende fra Rom, paa Latin talte Paven til sine
Livegne i alle Lande. Der var intet andet Organ til, end
dette. Ved det alene sammenholdtes Kulturens Baand,
hvis forste Ring laa hos Gejstligheden. 1 dette Sprog
talte Konger og Fyrster og Regjeringsraader til hinanden;
alle, der gjorde noget Krav paa Dannelse, maatte
forstaa det, thi der var ingen til udenfor det. Unge Prinser
skreve i det til deres Fædre, man holdt latinske
Lyk-onskningstaler til Dronninger, og Konger selv examinerede
Doktorander. Kun den udannede Almueklasse talte et
udyrket Sprog, «om de kaldte Modersmaal; de andre
havde indsuget Latin med Modersmælken. Men nu er
alt anderledes. Hvad have vi her i Norden med Paven
at gjore? Er det Gejstligheden, der nu forer Folkene
fremad? Er det denne Stand, hvori Tænkningens og Aandens
Fremskridt fornemmelig komme tilsyne? Er det ikke meget
mere en uforudseelig, en utrolig Udvikling af de sande
Videnskaber, hvis Dyrkere drage Gejstligheden, selv imod
dens Villie, med sig? Da en friere Filosofi i Middelalderen
begyndte i Frankerig, da sprang et Led paa den gamle Kjæde,
og siden den Tid er det ene brustet efter det andet. Fra
Reformationen af have næsten alle det nordlige Europas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
