Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(inde nogen (ilstrækkelig Grund dertil ’, ligesom man endnu
siger: du er Dddsens, du Fredsens Gud, al Landsens
iUlykke. Du Fredsens Gud! og det er Mænd, som have
en stor Autoritet, hvis Ord gjælde for et Orakel; thi den
Enøjede regjerer iblandt de Blinde. Og enhver, der kan
læse fire Blade Islandsk, veed jo dog, at disse Former
ere som Fod i Hose. Lad da vor studerende Ungdom
lære det allerførste Grundlag af oldnordisk Sproglære, som
Mænd ville de da ikke mere lade sig sligt binde paa
Ærmet. De ville der, hvor de nu ikke see andet, end
Uorden og Forvirring, finde den skjonneste Harmoni.
Men kan Modersmaalet ikke læres grundig uden
Indsigt i det oldnordiske Sprog, saa kan Folkets Historie
det ikke beller. Hvilken Mængde af Ting, endog de
simpleste, som Kongernes Tilnavne (Tveskjæg, Menved,
Hen), staa ikke, naar denne Indsigt mangler, enten
betydningsløse eller kun med halv Betydning; og hvilken
Indsigt er mulig i Folkets Forfatning og dennes Udvikling,
naar man ikke tager Sproget ved Haanden som en
Lede-traad? Skal man kjende noget til Bondens Forfatning i
Middelalderen, saa maa man dog vide, hvad Bryde, hvad
Landbo, hvad Gaardsæde er; forgjæves søger man i det
nyere Sprog nogen Oplysning herom, den ligger aldeles
forborgen i det gamle. Men det samme er Tilfældet med
en utallig Skare af andre Ord, som vedkomme Landets
Tilstand, som Gjerd, Gjengjerd, (iørsum, Stud, Inne,
Leding, Landgilde, Adel, Len, Odel, Bol, Ornum, Spjeld,
Stavn, Skiben, Fællig, Fledføring, gild og gjæv Mand, etc.
etc. Kundskab derom kan kun erhværves ved
Betragtningen af Mindesmærker fra de tre nordiske Riger, og
denne Betragtning kan ikke anstilles uden igjennem Sproget.
Antager man end, at Lærlingen i Skolen kun skal
er-hværve en almindelig Kundskab om Landets indre Forfat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
