Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meddeles ham saa nojagtig som muligt, saa at han
und-gaar den falske Udtale, hvortil slet Retskrivning har
forledet os. Han vil altsaa, naar han seer d. Sol, isl. sol,
lat. sol (solis, ikke sol, sollis), strax erfare, at de
udtales aldeles ens, og gr. tjXioc;, som staar ved Siden,
bekræfter det. Alt Uvæsentligt, f. Ex. det græske
Accentuationssystem, vil ved denne Fremstilling falde bort.
Efter Bogstavlæren og Overgangslovene gaar man
over til Ordet, og fremstiller dets Oplosning i Rod og
Endelse, ved i adskillige klare Exempler at gjore
Lærlingen opmærksom paa, hvorledes man kan trænge ind til
Ordets forste Skikkelse, og afsondre denne fra alt det,
som maa antages senere at være tilfdjet.
Rodlærens egentlige Hensigt er kun at trænge ind til
Roden, som Ordets egentlige Grundlag. Naar man gaar
over til Bdjningen, blive især Endelserne .Gjenstand for
Betragtningen, og endelig den Vexelvirkning, som finder
Sted imellem Rod og Endelse. Den naturligste
Frem-gangsmaade synes her at være, at begynde med Ord, i
hvilke Roden er mest nogen, derfra at gaa over til de
Ord, som have de ældste Formationer, og derved
efterhaanden at bane sig Vej til de niere afvigende. Roden
er f. Ex. nogen i Udraabsordene, de ældste Formationer
findes ved de forste Stedord, den ældste Form af
Gjernings-ordene ere Datiderne, hvoraf Navneord udvikle sig. Det
synes da at være rigtigst, forend man fuldstændig
gjennem-gaar de enkelte Taledele, at give en Udsigt over deres
Udvikling i Almindelighed, hvilket da hiiver en nojere og
bestemtere Udforelse af Rodlæren. Ligeledes vil det være
gavnligt, paa samme Maade at meddele en Udsigt over
Endelserne, ved nemlig at opstille en Del, hvis Oprindelse
kan oplyses, for at Lærlingen kan faa en ret klar Forestilling
om Forholdet i det hele, og derfra ved den fuldstændigere
Fremstilling slutte til det, som ikke kan udredes. Endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
