- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1840-1841 /
243

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

serne lide ved samme Forbindelse. F. Ex. rego, rcc-si,
rec-s (rexi, rex), rcg-is; spargeo, sparsi; cedo, cessi

o. s. ’V. l)e latinske Perfekta paa -si for (sti) ti,
svarende til de nordiske paa -ti, di: dixi for dicti, sagdi;
de latinske Partic. paa -sus, sum, for -tus, tum, isl. tr,
tt, som fixum for fictnm o. s. v. Derved vil det vise
sig, at det, der i eet Sprog kun forekommer som en enkelt
Anomali, er i et andet en herskende Forandring, som
isl. vita, veit, vissi, for vitsi, visti, svarende til lat. paa
-si (cedo, cessi, for cedsi).

Endelig fremstilles Omlyden eller den Yexelvirkning,
der findes imellem Rodens Vokal og Endelsens. Denne
er vel kun fuldstændig udviklet i det islandske Sprog,
men det vil dog vise sig, at der i de andre findes
Analogier dertil, og at ligeledes her meget af det, der i dem
kun viser sig som en enkelt Anomali, er i det oldnordiske
Sprog trængt igjennem som en almindelig Regel; som isl.
nafn, nefni, lat. ago, egi; nornen, n om in i s, o. s. v.

Men selv efter alt dette vil Bdjningssystemet endnu
ikke kunne fremstilles i sit rette Lys, hvis man ikke
forinden medtager det Væsentlige af Orddannelsen. Tbi
det synes at være den naturlige Fremgang, at man gaar
ud fra de enkelte Bogstaver og deres Forandringer,
dernæst over til de enkelte Rodder og deres Forandringer,
og endelig til de enkelte Ord og deres Forandringer. Men
disse Forandringer, som Bojningssystemet angiver,
forudsætter Ordene selv. Man kan f. Ex. ikke fremstille Bøjningen
af lumen, Ijomi, uden at bemærke at - men og - mi her ere
selvsamme Endelse, der er fojet til Roden; man kan ikke vise,
at Navneords og Tillægsords Bojning i det væsentlige cr
den samme, uden at bemærke, at disse Ords Oprindelse
ligeledes er det. Det synes derfor passende, at meddele
en Oversigt over de Endelser, bvorved Ordene formes,
forend man gaar over til Boj ningen eller disse Endelsers

10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18401841/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free