Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hoieste Anseelse. Denne gavnlige og sande Modetro
ud-hredtes til andre Hofler, mere og mere understottet af tlen
blandt Literatorerne tiltagende videnskabelige Dannelse og
Oplysning, især dog ved Astronomiens og Mathematikens
store Fremskridt, som uimodsigelig godtgjorde vor lille
Jords Ubetydelighed i Forhold til Alverdenens utallige
og umaalelige Sol- og Verdens-Systemer, — saa at
Astrologiens Urimelighed snart maatte vise sig i sin rette
Skikkelse, ikke allene for den lærde Gransker, men og
for den tænkende og nogenlunde dannede Almeenhed. Da
Stjernetyderiet saaledes berovetles sine vigtigste Stotter,
nedsank det snart i de fleste europæiske Lande til
Almuens lavere Sphære. Kepler blev da vor Verdensdeels
sidste hoilærde Astrolog; dog have hans Skrifter i dette
Fag endnu i vore Dage vundet lærde Beundrere og
Tilhængere, som endog have stigt at grundlægge en ny
Skole paa Ruinerne af hans magiske Theories for længst
omstyrtede Bygning. Saaledes har en ellers bekjendt
astronomisk Forfatter J. W. Pfaff, Professor i Nurnberg,
i Aaret 1816 udgivet en Astrologie, med oplysende
Kobbere, i hvis alvorlige Fremstilling ban især stotter
sig paa Keplers Autoritet og Lære. Han beklager den
svundne rettroende Tid tlda Mennesket var i Forvandtskab
med Stjernerne; nu derimod er det kun et Væsen,
be-ladt med Moisommeligheder, som kryber omkring paa sin
Moder Jorden”. Mærkelig nok synes han og at hentye
til vor Eddalære, som beslægtet Oldtids-Viisdom, i det
han bar valgt til sit Motto det Sted af den yngre Etlda,
/
hvor i Verdens Skabelse af Ymers Legeme beskrives.
Herved sigter Forfatteren uden Tvivl til den astrologiske
Hovedlærdom, at Mennesket, som den mindre Verden, er
en Efterligning af den store og dannet af de samme
Elementer, hvorfor og dets Constitution og Legemsdele lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
