Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»len uovervindelige Ledsager). Her seer man udtrykkelig
Hedenskabets og Kristendommens Billeder og Symboler
forenede *. Den ommeldte Indskrift lienpeger ellers til
denne Soldyrkelses Identitet med den persiske Mithras
Cultus, da han i andre romerske Indskrifter kaldes Sol
invictus Mithras/ denne uovervindelige Solgud sagdes at
være fddt den 25de December, fordi den, endog efter
Julius Cæsars Kalender, antoges for Solhvervsdagen, og
Nytaarssolens Fodsel eller Fremkomst af Vinter-Morket,
hvorfor vore Forfædre og kaldte Solhvervsnatten
Modernat, ligesom de og synes at have antaget den for den
unge Solguds (Frei’s eller Freir’s) Fodselstid. Da de
Kristne sammenlignede Christus med Solen, og dyrkede
ham som en aaudelig Solgud, afskaffedes den gamle
Fest lettest ved at indsætte hans egen Fodselshoitid i
dens Sted, og dette skete da forst i det græsk-romerske
Rige. For var hans Fodsel blevet feiret af de Kristne
paa Epiphaniedagen (nu opkaldt efter de hellige tre Konger),
men ogsaa denne havde været en Solfest for de hedenske
Ægyptere, i Anledning af Aars- Sol- og Hinimelguden
Osiris’s aarlige Gjentindelse eller Tilbagekomst. Christi
Fodsel menes af nogle blandt vore Dages Lærde, som
vor Frederik Munter, at være skeet i Marts-Maaned, og
den kristelige Juul vilde altsaa tit falde ind i
Paaske-tiden, naar den blev helligholdt paa sin rette og
egentlige Tidspunkt. — Ogsaa i denne Henseende kunde*
Sa-bæismen, saavel i Sonden som i Norden, let
sammensmelte med Kristendommen, ligesom Solens Dag, fordum
den helligste for Stjernedyrkerne, blev de Kristnes vigtigste
egentlige Andagts- og Helligdag.
Mynter af samme Præg findes og her i det kongelige
Calnnet, samt i Thomsens og flere private Myntsamlinger her i
Staden. De ere sjeldne, men andre lignende, hvor Korset fattes,
ere endnu meget almindelige.
1840 -184! 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
