Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hun paa Silke og Skarlagen röd, saa vidt paa Jorden
udbredt, fulgt af Fruer og Möer var ledt til Riberhus,
saa er det hendes förste Tanke i Morgenstunden at mindes
sin Moders Lære:
Saa aarle i den Morgenstund,
længe förend det var Dag,
det var unge Fröken Dagmar,
hun kræved sin Morgengave:
Den forste Bön, jeg beder eder om,
allerkjæreste Herre min,
I lade Biskop Valdemar af Taarnet ud,
for Slægt og Frænder sin’.
Den anden Bön I vide mig vist,
jeg beder eder jo saa gjerne:
I give alle de Plovpendige til,
og Fanger lös af Jerne.
Den forste Bön I tie saa stille,
I tie, Fröken Dagmar, saa kvær;
kommer han ud Biskop Valdemar,
han gjör eder Enke i Aar.
Hun tog Guldkronen af sit Hoved,
og sette for Kongen paa Bord:
Hvad skulde jeg i Danmark,
maa mig ikke vides et Ord?
I hente mig ind Ridder Hr. Strange,
og saa unge Junker Knud:
I skulle henfare til Oringsborg [1]
og löse de Fanger ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
