Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1842-1843 / 51 (1836-1863) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

værende baierske Hertugers, have alle de andre tydske
Mynter i dette Fund Keiserens Navn, der enten er ODDO
eller OTTO. Senere toge saavel de geistlige som
verdslige Fyrster ja selv Stæderne sig den Frihed at udelade
Keiserens Navn. Dette torde vel ogsaa ansees som et Beviis
paa, at disse Mynter henhore til de ældre. — Hertil endnu to
uprægede Myntblanketter, blot med en bestemt afcirklet Uand
og to aldeles udslidte Sølvmynter; foruden forskjellige Halve
og Fragmenter. I det Hele occidentalske Mynter: 366.

Resultatet af den hele TJndersogelse af disse Mynter
med Hensyn til Tidsalderens Bestemmelse bliver altsaa
dette, at ingen Mynt blandt dem alle er beviislig ældre
end Aar 900 og ingen beviislig yngre end Kong Ethelreds
af England, der ere prægede efter Aar 979, og Hertug
Otto af Sclnvabens Mynter fra Regensburg, der maae være
prægede efter 977, det Aar, i hvilket han forst kom i
Besiddelse af Baiern; og rimeligt er det, at ingen af dem er
præget efter Aaret 990. Endnu nøiere vil Tidsalderen kunne
bestemmes ved at sammenholde dette deelvise Resultat med
følgende Undersøgelse af de orientalske, som have en aldeles
bestemt Angivelse af det Aar, i hvilket de ere slagne.



OM DE KUFISKE MONTER I VAALSE-FUNDET.

Af Jac. Chr. Lindberg.

Naar en Beskrivelse af et ikke ubetydeligt Antal ku/iskc
Mønter bydes Læserne af et Tidsskrift for nordisk
Old-kyndighed, skylder den ikke alene den tilfældige
Omstændighed, at disse Mønter ere fundne i nordiske Lande, Æren
for, at den kan optræde i et ligesaa hædret, som for
denne Deel af Oldkyndigheden ellers lukket Tidsskrift,
men meget mere det gode Selskab, hvori disse Mønter
gjennem Aai hundreder har hvilet sig i Jordens Skjød, og
i hvilket de har seet Lyset igjen i vore Dage, saa disse

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>